Når hjertet glemmer at slå

Når hjertet glemmer at slå, og frygten for at miste sit livs kærlighed lammer alle celler i kroppen.

Som jeg har skrevet om flere gange hen over sommeren, så har min mand ikke haft det for godt de sidste måneder.

Egentlig er det lidt af en underdrivelse, men mit positive syn på verden, har også farvet hans dårlig domme.

Måske for at skåne mig selv lidt.

For helt ærligt, så har jeg været bange, når mørket og natten faldt på.

Nu har vi endelig fået en afklaring på det hele.

I flere dage tænkte vi, det var sukkersygen der spillede ham et pus. Det var det ikke.

Uventet hjertescanning 

Lægen konstaterede alt for lavt blodtryk, så det blev behandlet og vi ventede på effekten.

Det skete ikke, i hvert fald kun i ringe grad.

Da lægen tjekkede op på blodtrykket, endte han med at henvise til et hjertescan.

Det gik heldigvis lynhurtig.

Scanningen afslørede, at forkammeret havde tendens til at sove, når manden har hvilepuls.

Jeg slog straks over i de gamle frygt tanker, for hvis forkammeret glemmer at gøre, hvad det skal gøre, når der er hvilepuls, kan han så dø om natten!

Det var nogle lange nætter jeg gik i gennem, mens han sov trygt, og jeg vågede ved bare den mindste forandring i vejrtrækningen.

Siden er der foretaget en anden undersøgelse, hvor hjertefrekvensen blev målt i 2 døgn.

I fredags kom svaret, og der stod det sort på hvidt, at hjertet glemmer at slå i op til 3 sekunder ad gangen.

Så er han vel hjertepatient?

Da manden ikke besvimer eller har andre gener (længere) skal der ikke gøres yderligere.

Ud over flere undersøgelser til efteråret, hvilket fortæller mig, at lægerne er på forkant med situationen.

Det er jeg tryg ved, også fordi jeg kan se og mærke at manden har det meget bedre end for bare 1 måned siden.

Samtidig kan jeg konstatere, at én ting er logik og en helt anden ting er frygt for, hvis vi ikke skal blive gamle sammen.

Der findes jo ikke en garanti for netop det, men alligevel var og er det altså blevet en selvfølge i mit hoved.

Efterhånden har jeg sunket det hele og faktisk affundet mig med, at alt er lige som det skal være.

Måske er det min voksende tro.

Måske er det min næsten usårlige positive tilgang til modstand.

Jeg ved det ikke, men jeg vælger trygt, at overlade mig til livet og leve hver eneste dag, uden fortrydelse og med en masse kærlighed.

Det kan vel ikke gå helt galt med kærlighed som vejviser?

Kærligst Rikke ♥

vil du læse flere af mine indlæg

del dine tanker, jeg bliver så glad

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

2 Tanker

  • SVAR

    Hold da op, det er også længe (3 sek) ikke at slå… men godt I fik det opdaget og de tager hånd om det. Kh. Birgitte

    • SVAR

      Ja nemlig Birgitte, er så fuld af taknemmelighed over, vi ikke lullede os selv ind at det går nok over af sig selv.
      Kh RIkke