Nej tak til materialisme

For ikke så voldsomt mange år siden, var jeg virkelig styret af materialisme. Det handlede om at købe ting, bare for at købe, ikke fordi jeg manglede den enkelte ting. Den kunne bare være lækker at have. Et statussymbol velsagtens.

Reklamer og Internettet inspirerede til materialismen 

Sådan en bunke reklamer, kunne virkelig sætte gang i købe trangen. Det var et fantastisk sus at få, når jeg kunne købe en ting, jeg “længe” havde ønsket mig.

Jeg surfede på Internettet og blev inspireret til de uundværlige køb.

Materialismen havde virkelig gjort sit indtog i mit liv.

Ting byttet ud med nærvær 

Selvfølgelig kan det mærkes på den daglige økonomi at ting fik en alt for høj værdi i forhold til hvad de virkelig var værd.

Det ved jeg nu, det er så pokkers nemt at være bagklog.

Faktum er, at jeg forsøgte at købe mig til glæde – man skal ikke hedde Einstein for at forstå, det ikke er den bedste vej til at opnå glæde.

Derfor byttede vi gradvis ting ud med nærvær, skulle du være i tvivl er det en helt anden langvarig glæde der kommer ud af nærvær. 

Oprydning startede en hvirvelvind

Vi begyndte at rydde op i skuffer og skabe, det var en helt vildt god process. For hele processen startede en hvirvelvind af gode oplevelser. 

De ting vi satte til salg, blev solgt, til mennesker som virkelig stod og manglede det. Det vil sige, de afhentede tingene glade og tilfredse. 

Til gengæld fik vi en skilling, for ting vi ikke brugte.

Andet blev sorteret til genbrug og afleveret i genbrugsbutikker, som forhåbentlig har fået nogle penge, som de kan bruge til de mennesker/aktiviteter, som de støtter.

Det allerbedste tror jeg egentlig var den ro det gav i sindet, at stoppe forbruget, at huset ikke var fyldt op med ting, som både larmede i øjnene men også i sindet.

Frihed

Nu føler jeg mig fri, det har jeg gjort i flere år, for jeg har intet behov for at købe mig glad.

Ej heller et behov for at købe mig til en værdi. For jeg ved, at min værdi kommer indefra, og præcis min indre værdi, har intet med ting at gøre.

Tværtimod. 

Det er en stor lettelse af føle sig fri af materialismen. 

Kærligst Rikke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.