web analytics

Nissesjov og daglig historie

Forleden skrev jeg lidt om traditioner og hvad december betyder for mig. Dette indlæg kommer til at handle om en ny tradition.

Sidste år prøvede vi at indføre nissesjov, det gik ganske godt, og vi havde alle fornøjelse af at finde på overraskelser til det andet hold.

I år tog Malthe teten op, og vi blev enige om, at det kunne være sjovt at lave igen. Dog ikke  hver dag. Så Malthe fik den lille opgave, at lave 12 små sedler. 10 med tal mellem 1-24 og en med mor og en med far. Så kunne drengene trække 5 dage hver og en forælder til dem hver.

nissesjov

Det gjorde vi så i søndags, i mens der blev guffet æbleskiver og snakket om julen og alle de mange forventninger. December er virkelig en helt speciel måned. Børnenes øjne strålede ved tanken om alle de mange oplevelser, der venter dem både hjemme og i skolen 🙂 Forventningens glæde er stor.

Jeppe foreslog, at vi skulle have en nissehistorie hver dag, og det blev også vedtaget. Vi har flere kalenderhistorier i gemmerne, så det var bare med at vælge en bog. Opgaven til ham lød, at finde bogen og fortælle om den til os andre. Det klarede han super flot  🙂

Julens helte af Marianne Iben Hansen

Må indrømme, at jeg faktisk blev ret glad over, at drengene på den måde selv har idéer til at øge hyggen og samværet. Tror det ramte manden på samme måde, for han sendte i hvert fald byger af blink og store smil hen over bordet til mig  😉

 

2 thoughts on “Nissesjov og daglig historie

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.