web analytics
Familieliv 2+1+3

Nøgleløs tirsdag og grå top

Sikke dog en tirsdag 😀

Den har været blæsende og særdeles grå, en rigtig november dag. Men jeg har nu næsten ikke haft tid til at bemærke det grå vejr, og det er vist meget godt. For sådan et vejr, har det med at tage toppen af min optimisme.

Tøsepigen er syg, sådan rigtig ramt af feber og et mystisk udslæt, så de planer jeg ellers havde for dagen, blev tilsidesat for at pleje den lille patient. Da hun på alle tænkelige måder, er kommet ud af komfortzonen, er det ikke særligt ofte, hun sidder stille og putter sig ind til mig. Hun har ganske enkelt ikke tid til den slags. Det har hun til gengæld haft i dag og det nyder fru mor her altså 🙂 Selvom det er synd for det lille skind hun er syg.

Havde dog en tid ved frisøren, som jeg holdte fast i, er nemlig ikke blevet klippet siden juni, så trængte altså voldsomt. Det hele lod sig gøre, fordi Michael kunne være hjemme ved hende det meste af tiden, da han måtte af sted til dagens møder, afleverede han tøsepigen ved frisøren. Ikke optimalt, men det gik og hun har altid elsket af være ved frisøren. Også i dag.

Da jeg er på vej ud fra frisøren, ringer hendes telefon og det er Michael !!!! Jeg har glemt min telefon hjemme og han har glemt, at aflevere husnøglen til mig 😀

Så vi er låst ude 😀

Heldigvis har han kun et møde, før han kommer mod Ribe igen, så jeg konstaterer, at tøsepigen og jeg smutter ind til naboen.

Det gør vi så, og tøsepigen blev plejet og opvartet med alt godt til syge børn, så det var faktisk ganske godt, sådan at blive låst ude 🙂

Nå ja, og det der med den grå top i min overskrift, det referer til, at frisøren fandt et par grå stænk i mit hår. Er lidt rystet, for havde lavet en aftale med mig selv og mit hår om, at det var unfair, hvis jeg både skulle være gråhåret og tyndhåret – nu er jeg altså begge dele. Men mest tyndhåret.

Har i øvrigt skrevet et indlæg om blandt andet alderstanker, det kan du læse her.

Heldigvis findes der større elendigheder end grå hår, låste døre og triste november tirsdage, som faktisk kan være ganske underholdende 🙂

Håber din tirsdag også har været god.

4 kommentarer

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.