ømme bryster

I mandags startede tøsepigen på grød, det synes hun er vældig godt, og hun smisker grød og sveske mos i sig. Jeg ved ærlig talt ikke hvor begejstret jeg er. Selvfølgelig er det dejligt, at hun er blevet mindre afhængig af mig. Men for mine bryster, er det altså et mareridt.

De er helt ærligt ved at sprænges, og de er så ømme. Har opgivet at sove på maven, og det med at løbe, er også sat på midlertidig standby. For at undgå at min hage klaskes af mælkefyldte bryster. Her indrømmer jeg blankt, at mine bryster ikke kan klare 25-øre testen 😉

Det minder mig om, da tøsepigen var nyfødt, og min svigermor, var her for at hjælpe os, og nyde vidunderet. For tøsepigen sov igennem og det mente min svigermor jo var helt fantastisk. Jeg var mindre overvældet af glæde – for mine bryster var ved at sprænges!

Jeg er absolut typen, der hygger mig med at amme. Selvom der ikke er ret mange spor af rødstrømpe i mig, så forarges jeg lidt over, at det kan være et problem, at amme sit barn et offentligt sted. Hvis man ellers har lidt pli, så burde det vel ikke være et problem!

I går, blev vores garderobe, udsat for en voldsom oprydning (Oktober TO DO listen) Stødte blandt andet på kjoler, og jeg mangler altså at gå i kjoler! Men det med at amme med en kjole på, er sjældent et yndigt syn, så det har jeg valgt at spare andre for.

Så der er altså fordele ved de ømme bryster.