Oprørte vande i corona- boblen

Tomhed, træthed og oprørte vande i corona-boblen har betydet stilhed fra mig i en rum tid. Har du fulgt med tilpas længe, ved du, at stilhed betyder, at jeg tænker og ikke vil “forstyrres”.

Angstprovokerende fornemmelse

Det er ikke bare på bloggen jeg har været tavs, jeg har også været det i resten af mit liv. Selv de mindste lyde har været enormt forstyrrende og derfor har jeg søgt naturen virkelig meget – og gør det stadig.

I naturen finder jeg nemlig ro. I kroppen, i hovedet, i sjælen, ja, hele systemet.

Jeg har mærket en tomhed over livet, som jeg ikke, på den måde, har oplevet at mærke før. Selv ikke de største kriser i mit liv, har lagt mig så fladt ned ude af stand til at handle.

Men der er ingen krise i mit liv, bare tomheden og trætheden. Det har været noget af det mest mærkelige, jeg har stået i, som menneske.

Tomhed og træthed kontra handlekraft

Når man er handleorienteret, som jeg er, kan det altså være noget af en spand vand i hovedet, at opdage, jeg hverken har energi til at handle og samtidig ikke ane, hvad tomheden og trætheden er opstået af.

Selvom verden er en underlig corona-bobbel lige nu, så står den som bekendt ikke stille. Der har været et hav af “oprørte vande”, jeg skulle forholde mig til. De kom udefra, og der var ikke andet at gøre, end at forholde sig til bølgegangen. Være i det og tage stilling.

Heller ikke de oprørte vande, var nogle jeg skulle bruge mine handlefærdigheder i. De krævede noget helt andet af mig; at jeg mærkede efter i mig selv, og fandt ud af, hvor jeg kunne være, med netop min lille båd på det urolige hav.

Det var svært, for bølgerne kom en overgang alle steder fra.

Sådan er livet fuld af bølgegange, det er jeg i accept med.

At mærke, uden at forstå

Efterhånden er jeg også et godt sted med tomheden og trætheden. Har accepteret følelsen og mærket, hvad det handler om.

Måske er jeg ikke helt færdig, med at mærke tomheden endnu, men lige så stille begynder ord og ideér at vokse i mig. Samtidig vokser trangen også til, at komme ud af stilheden og lave noget larm.

Jeg ved, at det hele betyder, der er noget i mit jeg skal have kigget efter i sømmene.

Det kommer bag på mig, at det er nu.

Men jeg glæder mig til at se, hvad det bringer med sig.

Jeg indrømmer blankt, at der har været dage, hvor jeg har følt mig meget dyster til mode. Har forsøgt at fastholde mig selv i, at det er okay, og ikke ændret på følelsen. Bare mærket den og ladet den fordampe. Det har været skræmmende, men jeg er ikke bange for den dystre side af at være menneske mere.

Det synes jeg, er enormt fantastisk, at have fået den erfaring og erkendelse.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.