web analytics
Personlig udvikling

opsigelse af identitet

Jeg har opsagt min identitet!

Eller det tror andre øjensynligt at jeg har, men i virkeligheden var det jo bare mit job jeg sagde op 😉 Siden min opsigelse er blevet kendt, ser folk helt anderledes på mig. De kan nemlig ikke føre en samtale med mig, uden at spørge, og i øvrigt med stor sympati  og medfølende øjne “har du fundet et job?”

Jeg er rystet, for måske er jeg arbejdsløs og jobsøgende, men først og fremmest er jeg vel Rikke! Og min barsel strækker sig jo altså til et langt stykke ind i maj 😉

De spørger sikkert på grund af høflighed, men jeg bliver mere og mere provokeret. For jeg er altså meget andet end det manglende job. Rummer alt muligt, og kontorassistenten er altså bare en lille del af mig, ikke en ubetydelig del, men for pokker da, heller den vigtigste del. Ikke engang i en situation som denne.

Jeg ved jo godt, at når der mingles til diverse arrangementer, så er det meget naturligt og nemt at spørge om, som noget af det allerførste “og hvad laver du så?”

Kan det helt ærligt ikke være lige meget?

Jeg kan i hvert fald ikke lade være med at tænke på dem, som er bundulykkelige over, de ikke har et job og som søger alt hvad de kan og dagligt kæmper med det nederlag. For dem må det være virkelig frustrerende, at møde det evindelige spørgsmål.

 

 

6 kommentarer

  • Dorte

    Helt enig – har også været noget der virkelig har kunne provokere mig nogen gange – hvorfor er det, det vigtigste, men jeg tror det er fordi det er lidt trygt for os mennesker at kunne putte folk i kasser – nå, du er kontorassistent ved xxx, så er der styr på det, ikke at du og din familie er ved at finde en model der passer for jeres familie (det forvirrer bare folk);-). Jeg synes du og I er helt vildt seje, men det ved du også godt. Kram D

    • admin

      Dorte, jeg tror du har helt ret, vi har det så godt, når vi kan placere vores medmennesker (og os selv!) i kasser, det bliver alt for skræmmende, når nogen vi kender hopper ud af kassen og bryder normen. Hvis vi er modige nok, så tvinger det os jo også til at tage stilling til, om vi er tilfredse med den vej livet ræser ud af. Det er skræmmende, så er det måske nemmere at blive i den trygge kasse 😉 Tak for din dejlige kommentar 🙂 Kh Rikke

  • Birgitte B

    Du har så ret Rikke. Hele samfundet er bundet op på en diskurs, der roterer omkring ens arbejde. Og har du ikke arbejde, så er du virkelig identitetsløs. Det er så tydeligt til sammenkomster, som du også nævner. Jeg har selv faldet i den fælde masser af gange. Nu er jeg begyndt at spørge folk, hvad de interesserer sig for. Eller som i lørdags, hvor jeg var til en fest med en masse mennesker, jeg slet ikke kendte, så spurgte jeg f.eks ind til, hvor vedkommende kendte værtinden fra og hvad deres relation var. Så kunne snakken gå derfra 🙂
    Kh. Birgitte

    • admin

      Lige præcis, fedt at høre du vender åbningssnakken VÆK fra arbejdet, håber det blev godt modtaget 🙂 Kh Rikke

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.