Bark
(opskriften stammer fra Den store dessert og bagebog, kogebogen er oprindeligt på engelsk og flere bidragsydere har lavet opskrifter til bogen.
Til ca. 42 stk. skal du bruge
225 gr. smør
125 gr. mørk farin
175 gr. cream-crackers (tynde kiks)
200 gr. mørke chokoladeknapper eller mørk chokolade hakket
100 gr. mandelflager let ristede
Du skal:
Starte med at forvarme ovnen til 200 grader.
Beklæd en bageplade med folie, den skinnende side skal være opad. Dæk folien med kiksene, de må ikke overlappe hinanden.
Smelt smør og sukker i en gryde over middel varme. Bring blandingen i kog, og rør godt for at sikre, at smør og sukker blandes godt. Hæld blandingen over kiksene, og bag det 2-4 minutter til smørret begynder at boble. Hold godt øje med det. Tag det ud af ovnen og drys chokolade over. Bages yderligere 1 minut til chokoladen er blød. Tag det ud af ovnen og spred chokoladen ud i et jævnt lag som en slags glasur. Drys mandler over. Sæt bagepladen i køleskabet ca. 1 time, til det er helt afkølet. Tag herefter barken af folien og bræk den i mundrette firkanter.
Barken kan opbevares i en lufttæt beholder op til 5 dage eller op til 2 måneder.
Se hvad der ellers blev lavet på Bagen her

One Reply to “Opskrift på Bark”