perfekt redskab til at skabe overblik i familien

Bullet Journal til at skabe overblik!

I sommers fandt jeg det perfekte redskab til at hjælpe mig med at prioritere og skabe overblik over min hverdag, nemlig en bullet journal. Jeg havde forsøgt mig ud i flere forskellige kalender udgaver både i papir og elektronisk form, men intet var helt den rigtige løsning. Det viste sig blandt andet ved, at jeg flere gange simpelthen bookede dobbelt aftaler, noget jeg desværre altid har været slem til.

Siden jeg er begyndt med min bullet journal, sker det meget sjældent, at jeg booker dobbelt, og det er faktisk en virkelig stor lettelse i sig selv.

En bullet journal har vist sig at være et fantastisk redskab til styring af dagligdagen. Men ikke alene det, det har også vist sig at være et fremragende sted, at få samlet sammen på madplaner, To Do lister, boglister, fødselsdagslister og andre huskelister.

Jeg bruger den også til andet end lister. Som i måske har læst har jeg i den grad været nede med stress og i den forbindelse talte min mand og jeg meget om hvilke værdier vi har som personer. Men også om hvilken vej vi vil leve. Det er ikke bare sådan, at ændre på gamle indgroede vaner og samfundsmønstre, det kan du læse om her. For netop at holde fast (og videre udvikle) den livsstil vi forsøger at skabe for vores børn og os selv, bruger jeg min bullet journal. Det kan både være til at synliggøre ord som TID, KÆRLIGHED, RESPEKT og ACCEPT men også til små øvelser, som virkelig er med til at gøre en stor forskel for mig og dermed også for både mand og børn.

Måske er du en gammel dagbogspige, ligesom jeg selv, og du sidder sikkert og tænker, at det lugter lidt af dagbog. For mig har det ind i mellem været nødvendigt, at lave en side med dagbogsnotater, så det har jeg selvfølgelig også gjort.

Desuden har jeg en hver måned en opsamling, hvor jeg i kort form skriver om de personer, begivenheder eller andet som har rørt mig på en bestemt måde.

Min bullet journal har ændret form siden jeg begyndte i juli måned, men selvom skabelonerne har ændret sig undervejs, er det allerede nu en glimrende mindebog at bladre igennem.

Flere har spurgt om det ikke tager lang tid, og det gør det vel, hvis man sammenligner med en elektronisk kalender. Men pointen er jo netop, at det sammenligner jeg ikke med, og det er på ingen måde meningen, at min kalenderføring ingen tid må tage. Den skal tage tid, for det betyder, at jeg helt stille og roligt samler tankerne om det der betyder noget og på den måde får lettere ved at se, om jeg er ude i lyst, pligt eller bør aftaler.

Min Bullet Journal er altså blevet både et effektivt kalenderstyringsredskab men også en opsamling på om jeg er der hvor jeg gerne vil være i forhold til de lektier jeg har omkring stress. Intet mindre end genialt 🙂

bullet-journal

 

vil du læse flere af mine indlæg

del dine tanker, jeg bliver så glad

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

4 Tanker

  • SVAR

    Lyder spændende. Er ikke helt sikker på, at jeg vil få det brugt kontinuerligt – gør du noget bestemt for at sikre at du bruger den? KH Dorte

    • SVAR

      Nogle uger bruger jeg den mere end andre. Gør ikke andet end at have den fremme (står på en hylde i køkkenet) så er den nem at slå op i når jeg skal se ugens planer. Kh Rikke

  • SVAR

    Hej Rikke, faldt over dette lidt gamle indlæg, og vil gerne høre, om du stadig bruger din bulletjournal? Jeg elsker idéen og er også selv startet på en Bulletjournal en gang, men havde lidt svært at finde rutinen da jeg stadig er afhængig af kalenderen i mobil.

    • SVAR

      Hej Malin, ja jeg bruger stadig min bullet journal. Jeg har fundet min helt egen stil, den indeholder ikke så meget kalenderdelen, men mine to do lister, noter, oplevelser, dagbogsnotater, bogliste, og meget mere. Her kan det ikke fungere uden kalender mobilen, så den er også en vigtig del af koordineringen. Kærligst RIkke