Real Life

I dag ramte jeg den virkelighed, der møder mig, når min barsel er færdig.

Kom selvfølgelig alt for sent ud af døren, så min lille Golf og de 105 hestekræfter blev presset, til det yderste. Faktisk drømte jeg om flere hestekræfter – og det endda, selvom der jo altså er nogle flere end på det transportmiddel jeg benytter mest for tiden – barnevognen 😀

Ida så nu ud til at nyde den fart, vi skød frem med, det kan selvfølgelig også være Morgenministeriet på Skala, som hun syntes var ganske underholdende. Det gjorde jeg ihvertfald 😉

Tilbage til virkeligheden efter barslen. Når jeg vender tilbage, vil samtlige i leder gruppen være skiftet ud. Må nok sige, jeg lige for en kort stund røg ud af baby boblen. Men jeg under nu de ledere de nye udfordringer de har fået, alligevel kommer jeg til at savne dem 🙂 Man kan vist roligt sige, at forandringens vinde blæser. Og forandring er jo altså ikke nødvendigvis lig med noget dårligere.

I forhold til det med forandring, så fik jeg faktisk et meget tankevækkende nyhedsbrev i weekenden. Det kom fra sundindefra.dk  og det handlede om at få ryddet op i sin bagage, få smidt ud og skabt ny plads til energi. Vi kender det vel alle sammen; der er mennesker, elementer eller måske oplevelser, som vi bliver nødt til at have ryddet op i, så vi kan komme videre, og få skabt noget, som er bedre for os. Rod skaber kaos.

Mine indlæg for tiden, bærer måske præg af alvor. Egentlig er det også alvor der fylder mest i mine tanker, disse dage. Ikke på en dårlig måde, men dog sådan, at mine sanser er helt utrolig skærpede i forhold til, hvor jeg er i mit liv. Foreksempel er jeg fast besluttet på, at jage hende den pæne pige væk fra mit liv. Jeg er gennemgående træt af, at hun fylder så meget og sætter en stopper for at leve mine drømme ud.

For hvad er der egentlig at være bange for? Er det i virkeligheden ikke mere skræmmende, at leve et helt liv og aldrig udleve en drøm? (Lød det lidt SATC agtigt?)

EDIT: Da min mand læste dette indlæg, spurgte han, hvad SATC betyder. Svarede ham ret sarkastisk at det altså er Sex and the City. Til det kom det lidt spydigt tilbage ja ja det er sådan BFF. Der måtte jeg så undres og have at vide, hvad BFF står for. Han svarede (lidt flov) Best friends forever 😀

Hvad siger man, når ens mand ved sådan noget? Sidder man bare der tavs og undrende, eller udbryder man i høje latterbrøl? For mit vedkommende, så afgjort det sidste.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.