Sådan en dag som i dag!

En helt almindelig tirsdag

En ganske almindelig tirsdag, alligevel skriger noget højt inde i mig. Ønsket om forandring og frihed overdøver hverdagens hamsterhjul.

tirsdag, drømme, hamsterhjulet, hverdag

Jeg kan godt lide tirsdage, der er noget over dem, noget mildt på en eller anden måde. Så det er altså ikke dagen i dag, der som sådan går mig på.

Det er mere sådan en indre uro, en længsel efter noget helt andet.

Noget som føles mere frit og ubesværet.

Mere frihed

For ikke så længe siden, sendte jeg en sms til manden om, vi ikke skal sælge alt hvad vi ejer og har, flytte til Bali og tage en dag af gangen.

Jeg ved godt, at selv på Bali er der hamsterhjul, som hverdagen bliver indhyllet i. Det er der heller intet galt i. Det er ikke hverdagen der gør noget ved mig.

Som sådan.

Synes faktisk vi har forandret vores hverdag rigtig meget siden 2013, hvor jeg gik ned med den famøse stress.

Alligevel tror jeg, at vi står overfor nye skridt i forandrings processen. Skridt, som vi ikke engang selv kender endnu, men vi kan begge mærke længslen i os.

Det bliver sikkert ikke Bali, men jeg elsker at udfordre modet og se alle mulighederne, uden at begrænses af frygt for det ukendte. Når frygten er pakket væk kan vi nemlig for alvor udforske drømmene og den længsel, som vi mærker inde i os.

Jeg vil slutte, mens Bali stadig står klar på min nethinde og nyde denne tirsdag aften, for lige det den er.

En helt ganske almindelig tirsdag.

kærligst, Rikke

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.