web analytics

Sandheden skal høres fra børn og fulde folk

Som forældre får man en masse kram og kys, men børnenes ærlighed kan også ramme med en lussing, der selvom den ikke er fysisk, smasker lige i fjæset. Det skete her for et par uger siden.

Jeppe, som ellers plejer at komme ind og lægge sig i sengen ved os om natten, med jævne mellemrum holdt pludselig op. Jeg undrede mig lidt og spurgte ham, hvorfor han ikke kommer ind til os mere.

Han svarede ikke lige med det samme, men med det udtryk han fik i øjnene kunne jeg godt se, at svaret nok skulle komme, når den unge mand fandt det passende.

Der gik et par timer og jeg havde glemt alt om hans manglende tilstedevær i dobbeltsengen.

Det havde han ikke for ud af det blå kom det: Mor, vil du vide hvorfor jeg ikke kommer ind til jer om natten længere?

Det ville jeg gerne

“det er fordi din røv er så stor, at jeg ikke kan være der”

😀 må indrømme jeg grinte, det var ikke pænt sagt. Men forstår faktisk godt at han tænker sådan. For tøsepigen indtager som regel midten af sengen, og med hendes rotation til vandret sovestilling, er der ikke meget plads overladt til mig, så jeg må nærmest indtage en vinkel position for at få bare lidt søvn.

Og det er altså denne vinkelposition, der gør min popo større end Jeppe bryder sig om, når han skal finde en plads i dobbeltsengen 🙂

 

2 Replies to “Sandheden skal høres fra børn og fulde folk”

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.