Sejr

Jeg er ikke god til at se tilbage på en sejr. Slet ikke at være stolt af en personlig sejr. Det må være på tide, at begynde at fejre mine sejre. Det føles som et godt skridt i min personlige udvikling.

At få øje på en sejr

Har kigget lidt tilbage på sidste år, for at få øje på en sejr. Som jeg kunne anerkende mig selv for. Helt ærligt, så har jeg tænkt og kigget tilbage mange gange. Det er jo tankevækkende, når jeg helt ægte, ville kunne få øje på en hvilken som helst venindes sejre, i løbet af ganske kort tid.

Jeg har taget erfaringen til notits, og konkluderet (igen) at jeg må være blidere ved mig selv. Mon ikke jeg snart er færdig med, at gå ud af den meget lidt selvkærlige vej, som er en så stor del af mine mønstre! Eller en dag, har arbejdet så meget på, at ændre mine mønstre, at jeg ikke naturligt slår over i det u-selvkærlige gear. 

Den første sejr

Ser jeg oppe fra og ned på mig selv, i det forgangne og bøvlede år 2021. Har jeg faktisk formået, at gå mere selvkærlige veje. Det er da seriøst en sejr.

Jeg har fx. i flere situationer, hvor et ansvar som ikke var mit, men alligevel var ved at havne på mine skuldre, fået takket pænt, men bestemt “Nej tak”

Det har været grænseoverskridende og svært. Men egentlig også lidt forløsende, at opdage, verden jo ikke faldt sammen, fordi jeg ikke tog ansvar for nogen, som ikke var villige til at tage det for sig selv.

Da vi boede i Egebæk kom jeg ved en healer, som sagde til mig flere gange, at jeg fratager andre deres personlige læring, ved at fikse deres problemer. Det er så sandt og hjælper mig til at se min fikse mentalitet med nye øjne. 

I denne sejr, er der også en anden sejr, som måske burde have en sejrsskammel helt for sig selv. Synes den hænger godt sammen med mit “nej tak” til ansvar, som ikke er mit. Så derfor kommer den med her.

Jeg har været alt for god til at lade mig løbe over ende, og ikke få sagt fra, når nogen har budt mig noget, som jeg i bund og grund ikke brød mig om.

Det har været virkelig svært – men jeg føler, at jeg er kommet godt igennem. Også selvom jeg ikke altid i øjeblikket har fået sagt fra, men lige skulle mærke efter. Det er jeg stolt af. Og jeg kan godt lide mig selv som mere velovervejet.

Den anden sejr

Her er vi ovre i en helt anden boldgade, nemlig en sejr som er målbar. Selv sådan en kan være svær at anerkende mig selv for. Men helt ærligt er jeg utroligt af lige netop denne sejr.

Jeg har igennem 2021 tabt mig lige omkring 11 kg.

Her kunne kynikeren sagtens sige, gud hvor er det langsomt og det kunne du have tabt på 3 måneder med god vilje og styrke.

Men det vægttab handler lige netop ikke om styrke, det handler ikke om at knokle for et mål. 

Det handler om at finde en balance i den mad jeg indtager og at forstå min sult.

At mærke min krop. Ikke tvinge den til at gå en million skridt, på en dag, hvor det mest selvkærlige ville være, at tage et varmt bad og få søvn.

Et andet af mine mønstre er trøstespisning. Det virker utroligt godt så længe det står på, men så starter balladen. 

Trøstespisning har jeg virkelig arbejdet med, og der har jo ærlig talt været nok at trøstespise over. Derfor har vægten også været en lille smule svingende.

Men jeg har lovet mig selv at forholde mig til følelserne og spise når jeg var sulten. Det har gjort efter bedste evne.

Ærligt. 11 kg lettere på et år, er PISSE sejt. 

Og det er fantastisk, at opleve jeg kan passe tøj jeg har haft lagt væk i flere år. 

Faktisk har jeg købt nyt tøj, fordi jeg manglede bukser jeg kunne passe. Jeg startede i bukser, som var 2 numre for store – og endte med at kalde på ekspedienten, så jeg kunne få hjælp af mere realistiske øjne 🙂 

Selvom vægt er meget målbart, så har jeg ikke et decideret mål for hvor jeg skal lande. Det handler igen om, at jeg føler mig til rette og får balanceret min krop, med den rette bevægelse, kost og søvn.

Det føles godt, så jeg er klar til mere 😉

Den sidste sejr

Jeg har forstået og accepteret at jeg er en klippe for Michael. Og at han er det for mig.

Derfor har det været meget svært at min klippe er ude af drift. Det har betydet at jeg har fundet en styrke i mig, som jeg ikke anede fandtes.

De fleste ser mig som stærk, men jeg har aldrig set mig selv som stærk. Måske fordi jeg let græder og bliver bevæget. Det er åbenbart at mønster i mig, at jeg ikke er stærk, fordi jeg føler.

Jeg har lært det sidste år, at jeg er stærk måske netop fordi jeg føler og handler ud fra det jeg mærker i mig selv.

Egentlig ved jeg ikke, om det i sig selv at være stærk, er noget jeg ser som vigtigt. Men det er en god læring og sejr at mærke.

Fejring af sejre

Jeg har ikke ligefrem holdt en sejrsfest. Men vi har talt om herhjemme at jeg har tabt mig de 11 kg. og hvordan jeg har gjort det. Det blev en slags fejring, at jeg åbnede munden og var stolt af mig selv, foran børnene.

Det håber jeg de tog med sig. For det er absolut ikke ofte det er sket, at de har hørt mig sige højt, at jeg er stolt af mig selv.

Fejring af en sejr

Når man som jeg, ikke har særlig stor erfaring i at fejre en sejr. Er det enormt svært. Men det at dele mine sejre, og udfordringer herinde, er jo en slags fejring.

Kære dig, hvordan ser din indre sejr-status ud? Og er du god til at fejre det du gør og ikke mindst er. Jeg håber det, for hver og en er vi jo unikke mennesker, lavet af det samme stof, men formet vidt forskelligt. Og lige sådan som du er, det er en sejr, som er værd at fejre.

Måske vi kan hjælpe hinanden med at fejre lige netop os, hver især.

 

 

 

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.