web analytics

selvkærlig onsdag

I morges vågnede vi kl 7.15 ! Det er altså i den sene ende, når 2 børn og 1 voksen skal være ude af døren kl 7.35. Heldigvis, er det onsdag og dermed min fridag. Det hjalp lidt på den første panik stemning!  Panik stemningen varede dog kun kort tid, inden vi i usagt enighed fandt frem til, at vi ikke ville flyve rundt med hovederne under armen, men stille og sikkert blive færdige. Undervejs fik vi lige set ordentligt på mindste sønnen, som i den grad lignede en klat risengrød fra i går. Influenza ramt. Igen heldigt at det er onsdag, så slap vi for at koordinere hvem der kan blive hjemme.

Stille men sikkert blev vi færdige og kom faktisk kun 10 minutter for sent i skole. Men manden der havde møde kl 8.30 kom frem i tide.

Sidste barn blev afleveret i en hytte, hvor dagplejen skal være resten af denne uge, kun et stenkast fra skov og vand. Her var vi noget mere forsinket end 10 minutter men vi tog det stadig i et roligt og værdigt tempo.

Nu sidder jeg i sofaen, og har et sygt barn liggende ved siden af. Jeg skiftevis nusser ham på den influenza ramte krop og skriver, hovedet er nemlig fuld af ord, der trænger til at komme ud. Kaffen står ved siden af mig og dufter fantastisk, men er efterhånden blevet kold.

Jeg har svigtet bloggen på det sidste, og det er blevet en større og større irritationsfaktor, dels fordi jeg elsker den her blogverden og dens mennesker, men også fordi jeg bliver lidt træt af, at jeg ikke har prioriteret noget der betyder så meget for mig.

Som jeg skrev i mit sidste indlæg så blev august og september bare helt anderledes end forventet. Det skyldes i overvejende grad, at jeg har glemt mine egne værdier, og for at sige det helt ærligt,  troet jeg kunne blive ved med at sætte aftaler ind i kalenderen. Her set i bakspejlet er jeg jo godt klar over, at hver ny aftale ikke tilfører en ny time i døgnet.  Det jeg bare havde glemt, var at huske mig selv på, at bruge tiden fornuftigt og fylde den med de ting jeg prioriterer, og ikke udelukkende voksen pligter og “bør-aftaler” Jeg ved jo godt, at det dræner alt for meget energi.

Lige nu, er der ikke så meget andet at gøre end at acceptere, at jeg blev opslugt af den der trend der er i tiden, at en fuld kalender er et must og nærmest lig med social status. Men sammen med accepten af, at jeg faldt i, og dermed ikke huskede de værdier som virkelig betyder meget for mig. Så har jeg faktisk også en stor lettelse over, at jeg fik ræset stoppet i tide og mærket mig selv.

Så nu sidder jeg her træt helt i ind knoglerne, mens efterårsregnen falder stille ned udenfor. Der er absolut ingen andre planer end at smøre både sønnen og mig selv ind i ren og skær kærlighed 🙂 Det skal blandt andet gøres ved at male i den malebog jeg vandt i en konkurrence hos Birgitte.

Det kan kun blive en god onsdag og det håber jeg også du får.

malebog

 

4 Replies to “selvkærlig onsdag”

  1. Ja, det er godt at mærke efter når det hele strammer til. Lyder som om du har fundet recepten påny. Glæder mig til mange flere blogindlæg fra din hånd. God dag og god bedring til sønnike. Kram D

    1. Hat vist ikke fundet recepten på ny men husket den gamle og revideret den til den virkelig jeg er i lige nu. Det tror jeg måske er det allermest vigtige at man finder ud af måde at leve på som er tilrettet det man lige står i. Hverdagen er jo på ingen måde statisk og derfor kan recepten heller ikke være det 🙂 Giver det mening hvad jeg mener !
      Tak søde Dorte og jeg glæder mig til at skrive en masse indlæg 🙂
      kh Rikke

  2. Dejligt at du får brugt malebogen 🙂 jeg har også været ufattelig dårlig til at skære ned på arrangementer her efter sommerferien. Jeg har simpelthen haft alt for meget på programmet – og selv om det har været dejlige ting, så har jeg ikke haft tid til at lade op. Det skal blive bedre inden december rammer!
    God bedring med sønnike. Kh. Birgitte

    1. Malebogen er skøn Birgitte og jeg er så glad for jeg vandt 🙂 vinder ellers aldrig.
      Det er netop pointen, at selv om man laver dejlige og givende ting, så bliver man nødt til at kunne lade op. Det handler om at kunne være ordentlig til stede i det man laver. Ved ikke om du har kunne holde det fokus, men det har været svært for mig. Så er glad for jeg har revideret min kalender 🙂 Pøj pøj med at samle energi til dig kære Birgitte 🙂
      Kh. Rikke

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.