Selvkærlig september venter forude

Der går lige et par dage før vi kan tage hul på september måned. Jeg glæder mig helt vildt, for den er fuld af selvkærlig tid.

Men først vil jeg dele noget jeg har glæder mig til i flere måneder, med stor længsel. Jeg går nemlig endnu mere på deltid, end jeg er i forvejen.

Jeg går fra 25 timer til 20 timer på deltidsjobbet. Tilbage i januar 2016 var det lige præcis det timetal jeg startede på.

Det lyder ikke af meget, og måske lyder det helt fjollet at jeg kan glæde mig så meget til at gå 5 sølle timer ned.

Ikke desto mindre er det lige nøjagtig hvad jeg gør.

Hvad skal de 5 timer så bruges på? De skal bruges på at bage noget mere, motionere noget mere, skrive noget mere, se mere til veninder og gøre det der gør mig glad.

Ja det er priviligeret, og jeg er dybt taknemmelig over det kan lade sig gøre økonomisk.

Det betyder selvfølgelig økonomisk prioritering, fravalgene betyder dog mindre end de 5 timers frihed.

I September skal jeg

  • til foddame og have plejet mine fødder. Det er simpelthen helt fantastisk.
  • har også en tid ved en clairvoyant. Det gør jeg cirka en gang årligt, og det er altid ganske udviklende.
  • fejre 12 års bryllupsdag med min mand.
  • have ordnet mine neglebidder negle. Jeg er virkelig flov over mine negles tilstand, så har bestemt mig for, at jeg må gøre noget ved det.
  • til stranden, gerne med en bog og en kaffe, mens jeg kigger ud på bølgen blå og lytter til havet.
  • der er flere dejlige veninde aftaler i kalenderen og dem glæder jeg mig til, for det er da bare dejligt med veninde-hygge.

Måske fornemmer du, at jeg næsten ikke kan vente med at sætte i gang med September, det er lige sådan jeg har det.

Mit hjerte hopper af glæde over den skønne måned som venter forude. Jeg håber, at du også glæder dig til september.

kærligst, Rikke

 

2 kommentarer Tilføj dine
    1. Fedt timetal du er ansat på, og skønt at høre du også har taget stilling til hvad der er vigtigt i dit liv 🙂
      Kærligst Rikke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.