web analytics
This is my life

silkepæoner i mit ynglingsbed

Da vi kom hjem fra ferie, var mine silkepæoner sprunget ud. Flere af dem var faktisk visnet, af den varme som havde været i ugens løb. Heldigvis stod de alle sammen fuld af flere knopper, som bare ventede på at springe ud.

Mine fingre kriblede for at få tid til at klippe de visne blomster af og overlade mere plads og energi til alle knopperne.

mit ynglingsbed som er fuld af silkepæoner

Silkepæonerne plejer at springe ud i ugerne omkring min fødselsdag, som er i midten af juni. Men i år lod de vente på sig. For mig er det et af havens højdepunkter når det bed springer ud og står i fuldt flor.

Jeg har lavet et bed nærmest udelukkende med silkepæoner, det har været år under opbygning, og er det stadig. For efterhånden er “fyldplanterne” lidt til overs, fordi silkepæonerne er vokset fra små planter til store flotte buske, men vi har også øget antallet med tiden.

Pæonerne står i skygge af 2 æbletræer og sammen danner de rammen for mit absolutte ynglingsbed i haven.

Der er plantet buksbom rundt om i bedet, for at der også skal være noget grønt, når silkepæonerne er væk. I foråret vælter både tulipaner og påskeliljer op og giver bedet farve indtil silkepæonerne er klar til at tage over.

pastelfarvede silkepæoner i fuldt flor

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.