web analytics
Familieliv 2+1+3

Skide godt nytår

Så blev det 2016 🙂 Rigtig godt nytår, jeg håber I fik en god start på 2016.

Her forløb aftenen ret stille, kun afbrudt af diverse toiletlyde. 3 ud af 5 mand havde nemlig været så heldige, at få en influenza med indlagt omgangssyge. Deraf min ret ironiske, men skam velmenende overskrift ;-D

Der er taget hul på 2016 og dermed en masse nyt her i huset, og faktisk, så kribler det lidt i os, for at komme i gang.

I ved jo, at jeg skal starte i job på mandag. Men jeg har ikke delt med jer, at min mand også starter nyt job. For ham og os, betyder det, at han fremover får flere aftenener herhjemme, og det glæder vi os alle helt vildt og tosset til.

Lige pludselig kan vi planlægge aftener på en helt anden måde, end vi hidtil har måtte gøre. Et godt eksempel er, at børnene går til svømning søndag aften, fordi det ganske enkelt har været forbundet med kaos, at få Michaels arbejdstider til at hænge sammen med svømning, på en hverdag. Så er der det med venner på besøg til en hurtig lasagne og en gang salat, på sådan en helt almindelig tirsdag. Det har måske fundet sted 1 gang i de næsten 10 år vi har kendt hinanden.

Så 2016 bliver på mange måder et magisk år, men først og fremmest skal vi til at finde os til rette i vores nye hverdag og det bliver altså spændende. Jeg glæder mig helt vildt til at forme hverdagen ud fra de nye forudsætninger vi har, blandet sammen med drømme og mere lav praktiske ting.

Er 2016 et vendepunkt for Jer? Starter i nye ting op, afslutter noget eller ?… Del det endelig i kommentarfeltet 🙂

 

4 kommentarer

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.