Skrue op for mig selv

At skrue op for mig selv, er noget af det mest grænseoverskridende, jeg kan udsætte mig selv for.

Inde i mig, er der en kæmpe konflikt. På én og samme tid, vil jeg gerne følge mine drømme og min sjæls kald. På den anden side, er netop dét voldsomt konfliktfyldt, for mit indre jeg.

Det er den evige kamp med ego og sjæl.

Jeg kender den alt for godt, for den har fulgt mig længe.

Periodisk har jeg tøjlet egoet og ladet mig selv komme klart og tydeligt ud i verden, andre perioder, har jeg haft brug for at skrue helt ned for mig selv.

Det giver sig selv, det absolut ikke er en speciel harmonisk vekselvirkning af leve i.

Et skridt frem og to tilbage

Når jeg nu er bevidst om udfordringen, så burde jeg jo løse det, ikke sandt?

Det lyder jo meget nemt, og det er dét faktisk også i perioder. Andre perioder råber egoet så højt, at jeg virkelig skal finde helt ind til min kerne. For at udfordre min egen komfortzone, og ikke skrue helt og aldeles ned for mig selv, og den måde jeg allerhelst vil være i verden på.

De gange jeg ikke formår at tøjle egoet, foregår en trættende indre dialog, hvor jeg er min egen værste fjende. Lad mig bare sige, at det faktisk er virkelig udfordrende, at møde sine egne drømme med så kraftig modstand.

Det komiske er, at de indre kampe udspiller sig, når jeg lige har skruet et nyk mere om for dét og den jeg er. Egoet hader virkelig, at bevæge sig ud af komfortzonen.

Skyggerne bliver tydlige

I min nære kreds har jeg et menneske som i den grad står ved sig selv. Taler højt og længe, hvis og når det er muligt. Til tider kan det føles som om det er muligt altid. Faktisk har personen, så let ved at stå i sit eget lys, at det pisser mig af.

Jeg har den største lyst til at råbe “så hold dog op, med at fyld så meget, du tager al pladsen, så der ikke er mere plads tilbage – jeg vil også gerne have noget”

Det er jo ikke dét, at al pladsen er taget, der er min skygge, for der er rigeligt med plads. Skyggen handler om, at jeg ikke stiller mig op og tager den plads jeg længes efter. Derfor råber jeg ikke op, hvad skulle det hjælpe? Frustrationen (og sorgen) handler jo ikke om andre, men om hvad der sker i mig. Det har jeg ikke behov for at pådutte den pågældende.

Jeg vender frustrationen og mest af alt sorgen indad. Snakker kærligt med og til mig selv om, hvordan det ville føles, hvis jeg nu stille og roligt bare tager den plads, og lever i harmoni med, at der er forskel på hvilken volumen jeg har behov for at være tunet ind på.

Og have det okay med, at skrue helt op.

De fornemmelser jeg får kontakt til gør, at jeg arbejder videre med at udvide min til tider snævre “skru-op-for-dig-selv-komfortzone”, jeg tror på, at jeg med tålmodighed og selvkærlighed også kommer igennem det step af min personlige udvikling.

Here we go again

Jeg føler det som om, jeg bevæger mig op af et bjerg. På bjerget er jeg omgivet af dis og skyer, netop som jeg fornemmer, at solen er ved at bryde igennem skydækket. Så samler skyerne sig sammen igen, og jeg får følelsen af, at jeg er landet ved foden af bjerget – én gang til.

Det tog noget tid for mig at forstå og acceptere, at alt det foregående arbejde ikke er spildt, og at der er langt ned til foden af bjerget.

Hver eneste gang det føles som at starte forfra, er jeg i virkeligheden i gang med at stige i højden. Jeg er ikke bjergbestiger in real life, men jeg ved, at en bjergbestiger øver og øver, for at bestige bjerge.

Derfor fortsætte jeg med at skrue op for mig selv, og vise verden hvem jeg er. Tak, fordi DU møder mig i dét, ved at følge med her på bloggen. Jeg tror oprigtigt ikke du kan forestille dig, præcist hvor meget det betyder for mig, og hvor meget mod, netop DU er med til at give mig.

2 Replies to “Skrue op for mig selv”

  1. Rart at se dit ansigt.
    Livet er en forunderlig gave af frem og tilbage.
    Det lyder som gode tanker, og en god udvikling.

    Kh H

    1. Kære H

      Tak for din kommentar, den er jeg glad for.
      Hvor har du ret med livet – det er en skøn men til tider underfundig karrusel tur.

      Kærlig hilsen
      Rikke

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.