Endelig fik vi sne… Vi har ikke været så heldige, eller uheldige (afhængig af øjnene der ser det) at få alt det sne, man har fået flere andre steder, i løbet af Januar. I lørdags var 2. gang vi havde sne, så der kunne slædes og bygges snemand.
Den chance forspildte vi ikke 🙂
Så alle mand og damer kom i tøjet. Der blev bygget snemænd, kørt slædetur, lavet sneengle og snekamp. Mere end én gang var der høje hvin af ren og skær fryd, fra både børn og voksne.
Tøsepigen var specielt begejstret og løb rundt i have og udbrød “SNE” med forventningsfulde øjne.


Hvis man ser sne med børns øjne så er det jo også en stor fryd, voksenbrillerne har det med at blande forventningens glæde med snerydning, sjap på gulve, overtøjskaos deri indbefattet de obligatoriske handsker, som altid mangler en makker.

Men lige i lørdags var det 5 styk i alderen 1,9 – 40 år, der alle ubetingene glædede sig over sneen. Det var virkelig weekendens største øjeblik.
Det ser rigtig hyggeligt ud. Vi nåede hverken det ene eller andet snemæssigt her i weekenden, da den var mere end proppet med familiebesøg. Det må vi have til gode til næste gang den falder. KH Dorte
Det lyder nu også dejligt med en familieweekend 🙂 Men Dorte, så vild er jeg heller ikke med sneen, og derfor er det ikke med i mine beregninger, at det kommer til at sne mere i denne vinter 😉 – måske i vinterferien 😀
Kærlig hilsen RIkke
Skønne billeder, ja mine unger elsker også sne. Jeg selv er mindre begejstret. Dog ikke når vi skal på skiferie 😉 kh. Birgitte
Tak 🙂 Normalt har jeg det som dig, i forhold til den noget lune begejstring over sneen, men lige i lørdags, blev jeg altså virkelig grebet af børnenes glæde og triumf over der endelig var faldet nok til at man kunne slæde og lege i det 🙂
kærlig hilsen RIkke