Søndag med gråvejr og tøffedag, helt perfekt søndag også til gennemsyn af dårlige vaner

Selvkærlig søndag

Jeg elsker når søndage er stille og selvkærlige. Så jeg kan nøjes med at lave lige præcis dét jeg har lyst til.

kaffe, nydelse, bøger

I dag har jeg handlet på min voksende frustration over mit manglende overskud, så jeg har givet mine vaner et gennemsyn.

I dette øjeblik er jeg helt alene hjemme.

Der er langt i mellem jeg er sådan helt alene i huset, så når det (endelig) sker, så ved jeg næsten ikke hvad jeg skal lave for at nyde det mest muligt.

Nogen gange er jeg så vanvittig, at jeg bruger alene tiden til rengøring. Selvom det er ganske rart at gøre rent uden forstyrrelser.

Vil jeg hellere gøre noget andet som mere handler om, at imødekomme mine egne behov.

Sådan helt egoistisk – og helt nødvendigt, for at være den bedste version af mig.

Derfor valgte jeg at sætte mig og skrive et indlæg.

Tid til reflektion og gennemsyn af mine dårlige vaner

I den senere tid, har jeg virkelig mærket et stigende behov for at få mere overskud. For det føler jeg ikke altid jeg har.

Tværtimod.

Derfor har jeg givet mine vaner et lille gennemsyn, og det blev virkelig tydeligt hvor jeg med fordel kan starte med at sætte ind.

Nemlig med noget så simpelt, som at drikke vand.

Selvfølgelig drikker jeg vand. Men langt de fleste dage, drikker jeg under 1 liter, og det er for lidt. Mere er der ikke at sige om den sag.

Kroppen har ganske enkelt brug for mere vand, og jeg ved, at det vil jeg hjælpe på noget af mit manglende overskud. Hvis jeg drak mere vand.

Skifter vand ud med kaffe

Allerede i dag, har jeg skiftet adskillige kopper kaffe ud med vand. Jeg indrømmer blankt, at jeg længes virkelig meget efter en kop kaffe, lige nu.

Til gengæld er det ret fantastisk, at undvære de mavekneb jeg har haft de sidste mange dage, fordi jeg drikker alt for meget kaffe.

Status på mit kaffe indtag her sidst på eftermiddagen, er at jeg har holdt mig på 2 kopper kaffe.

Det er jeg bare helt vildt stolt af, for mit mål er maks 3 kopper om dagen. Egentlig er det ikke planen, at jeg kommer til at drikke flere kopper i dag.

For drikker næsten altid sidste kop senest kl. 17.

De bedste kopper kaffe jeg kan få om dagen, er min morgenkaffe, og lige over middag. Jeg ved ikke hvorfor det lige er dem, der gør mest godt for mig.

Men det er tilfældet og den indsigt har jeg selvfølgelig tænkt mig at gøre brug af, når jeg nu vil skære ned.

Selvfølgelig skærer jeg ikke de 2 kopper kaffe væk, som jeg holder allermest af, at indtage, og som jeg virkelig nyder.

Det ville da være fjollet.

En direkte konflikt i forhold til, at jeg hver eneste dag prøver at leve så selvkærligt som muligt.

De andre kopper kaffe, jeg bare drikker fordi jeg kan og fordi det er vanens magt, dem har jeg tænkt mig at reducere.

Så målet bliver opfyldt med maks 3 kopper om dagen.

Undværer min lille cola belønning

Cola er egentlig ikke noget jeg bryder mig om, hverken den ene eller anden slags. Så i harmoni med mit selvkærlige liv, kan jeg ikke sige, at denne belønning har været.

Alligevel har jeg hen over sommeren, måske endda også hen over foråret, givet mig selv en lille cola belønning på dage, hvor der har været brug for det.

For netop at få en lille indsprøjtning overskud.

Selvbedrag på højt plan, er vist det rette ord for den belønning.

Da jeg hverken får en smagsmæssig belønning eller den indsprøjtning med overskud, som egentlig var formålet.

Det eneste min cola belønning, nærmest har gjort godt, var at forfriske på de helt vildt varme dage i sommeren. Det kunne andre forfriskninger nu også have gjort, endda så mine smags sanser havde været glade.

Derfor skærer jeg min cola belønning helt væk.

Jeg har en klar forventning om, at det bliver ganske nemt og ligetil.

Resten af denne grå søndag

Familien er kommet hjem og har fyldt huset med deres forskellige gøremål, jeg vil tilslutte mig. Men stadig nyde denne grå og dejlige søndag, velvidende at madplanen, indkøbslisten og kalenderen for den kommende uge er lavet.

Rigtig dejlig søndag til dig og dine.

kærligst Rikke

3 kommentarer Tilføj dine
  1. Jeg har måtte vænne mig til masser af vand her i den varme sommer. Desværre har jeg ikke fået det bragt helt med i sidste uge, hvor jeg begyndte arbejde igen. Så nu – på baggrund af dit indlæg – går jeg ned og henter en flaske vand 🙂 kh. Birgitte

    1. Hvor er jeg glad for du er blevet inspireret til at hente vandflasken 🙂 du har ret, denne sommer har virkelig krævet at man har vænnet sig til at få godt med væske. kærlig hilsen Rikke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.