sommerens lyde

Min familie og jeg bor i en mindre by. Hver sommer bliver jeg forundret over hvor stille her bliver.

Dagligdagens lyde er præget af græsslåmaskiner, børn der leger i skolen og børnehaven. Skolens ringelyd der indikerer at nu er det tid til enten leg eller alvor igen. Biler, lastbiler og andre motorer  er også en del af dagligdagens lyde.

Men sommerens lyde er præget af stilhed; bier der summer, fuglefløjt, en enkelt gang i mellem kommer børns glade stemmer frem, nærmest som et vindpust, der minder om, at der er andre et sted, i en eller anden have.

For et by-menneske lyder det sikkert helt vildt, at der kan blive så stille i noget, som rent faktisk betegnes som en by. Det er det måske også.

Alligevel slår det ikke fejl, jeg nyder det hver eneste sommer. Det får mig til at sænke skuldrende og slappe af, sådan helt ind i kroppen. Faktisk er der noget storslået ved at kunne høre naturens lyde.

Hvordan er sommer lydende der hvor du bor?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.