Sommerferie uden sociale medier og strategi

Henne Strand Sommerferien 2015
Vi er netop vendt hjem efter 1 uge i sommerhus. En skøn uge i et dejligt hus med virkelig gode oplevelser og en masse tilstedevær ♥

Som bekendt, tilstræber jeg mig altid på at være til stede i nuet og nyde det nu.

I nogle perioder er det svært at efterleve helt som jeg ønsker det, andre perioder går det godt.

Det lyder sikkert ret bekendt i forhold til de ting du selv bestræber dig på at efterkomme i din hverdag?

Egentlig var min oprindelige plan, at jeg ville være sådan halv synlig på de sociale medier imens vi var i sommerhus. Af samme grund havde jeg pakket PC og andre nødvendige ting.

Da vi var ankommet og havde indtaget huset med vores pakke nelliker og fik en ferie øl, kunne jeg mærke, at jeg var nødt til at glemme alt om bloggen, Facebook synlighed for min klinik og de andre ting jeg havde planlagt.

Selvom det selvfølgelig var planlagt til at blive gjort når børnene sov.

Det var bare ikke godt nok.

Jeg følte en virkelig stor trang til at lukke helt ned, så PC, telefon, I-Pad og andet grej blev i tasken.

Det var provokerende.

For jeg følte i høj grad jeg burde sørge for klinikkens synlighed, tænke store tanker og strategier for efter sommerferien.

I stedet for tanker om strategi, medie synlighed og produktion af blogindlæg har jeg nydt nærværet med min familie og når børnene var puttet, så har manden fået min fulde opmærksomhed.

Det har været helt igennem fantastisk og jeg føler virkelig ugen i sommerhuset med fokus på nuet og intet andet, har gjort rigtig godt.

Har jeg haft dårlig samvittighed?

NEJ! For havde jeg ikke lyttet til mig selv, havde jeg fået lavet en halv hjertet strategi løsning og opslag på sociale medier, som ikke helt havde ramt den ånd jeg gerne vil levere.

Nu er jeg til gengæld virkelig godt tilpas og det er grobund for en masse effektivt arbejde.

Rigtig god weekend

kærligst Rikke

 

vil du læse flere af mine indlæg

del dine tanker, jeg bliver så glad

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

4 Tanker

  • SVAR

    Herligt – lyder skønt med en antidigital ferie <3

    – A

    • SVAR

      Det var helt perfekt med 1 antidigital uge, sikke et godt ord i øvrigt 😉
      Kh Rikke

  • SVAR

    Velkommen hjem Rikke. Det lyder som en dejlig ferie og godt at du fulgte din mavefornemmelse. Kh. Birgitte

    • SVAR

      Tak skal du have Birgitte. Ja, det var godt jeg fulgte mavefornemmelsen, heldigvis er der en ret høj succesrate forbundet med at lytte til den.
      Kærligst Rikke