Sommerferien er bestilt

Sommerferien er netop bestilt, så nu har vi den der dejlige følelse i kroppen, som det giver når den er på plads – det frembringer den i hvert fald hos os.

Vi er blevet enige om en uge i sommerhus ved Henne Strand. Vi var der også sidste år og vi nød ugen af flere grunde. Det var tæt på vores eget hjem, men ikke så tæt på, at vi følte vi ikke kom væk. Området var skønt, der var mulighed for at gå dejlige ture med både hede, skov og strand indenfor få kilometer. Der var gode muligheder for at spise ude, god underholdning til børnene og seværdigheder.

Det med seværdighederne var nu ikke noget vi gjorde det store i, faktisk var det en ferie helt på tøsepigens og drengenes præmisser – og måse derfor blev det også en dejlig afslappende uge for os. Seværdighederne har vi tænkt os at gøre lidt mere ud af i år 😉 men det bliver stadig en ferie på børnenes præmisser.

Sidste år var vi jo yderst heldige med vejret, der var kun 1 dag, hvor det var koldt, ellers var det helt perfekt. Denne gang har vi ikke turde satse på at have samme vejr held, så vi har leget et hus der er lidt større og som dermed også give bedre mulighed for inde aktiviteter, men vi har også set meget på om det er muligt at sidde i læ på en overdækket terrasse.

Så nu kan vi gå og glæde os til at komme ud til det brusende Vesterhav og dyppe tæer eller lege vandhunde, bygge sandslotte, gå ture, spise is og de fantastiske pandekager de laver derude 😉 men mest af alt en uges ferie med tid og plads til hinanden.

Jeg glæder mig.

Resten af ferien kommer til at gå med ture rundt om i det danske land, sikkert også en tur til Tyskland. Så er der 2 fødselsdage med 14 dages mellemrum, vandplask i haven, grillmad og is spisning i haven. Lige som en sommer skal være.

3 Replies to “Sommerferien er bestilt”

  1. Det lyder skønt – Henne strand er jo et fantastisk sted. Jeg var der for nogle år siden på en romantisk tur med Nils, med stor gravid tvillingemave. Her nød vi en overnatningspakke på Henne strand badehotel – fantastisk natur i området. KH D

    1. Sikke et dejligt minde du har om Henne Strand. Du har helt ret, der er en skøn natur og virkelig højt til himlen. Det er helt perfekt, specielt hvis sommeren viser sig fra sin varme side. KH Rikke

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.