Stille og kold vinter uge

Det har været en stille uge for mit vedkommende, så jeg har ikke rigtig mærket, hvor kold denne vinter uge har været.

Arkivfoto @Rosetid

Har nemlig haft influenza i 4 lange dage. Det var en omgang der ville noget.

4 døgn med næsten uafbrudt søvn, så mit aktivitetsur jublede over mit søvn niveau. Til gengæld var der absolut ingen fest over antallet af skridt, eller aktivitetsniveauet 🙂

Hele huset er igennem nu, nogle slap lettere end andre, men mon ikke det var det for denne vinter. Det håber jeg.

Forberedelse til uddannelsesstart

Jeg er gået i gang med den sidste forberedelse til min uddannelsesstart i morgen.

Ikke fordi der er noget jeg skal læse, men skal have lidt forskelligt med. Desuden kræver det lidt af en madpakke, når jeg skal være væk i noget der ligner 10 timer.

Må indrømme jeg også holder øje med vejrudsigten, det er jo ikke lige det bedste kørevejr de lover.

Lige nu er der varsel om isslag på min rute. Så vækkeuret skal sættes til at ringe i god tid.

Imens jeg sidder og skriver, er sneen begyndt at falde her ved Ribe, så måske får alle vejrprognoserne ret?

Uanset hvad, så glæder jeg mig helt afsindigt, og længere er der jo ikke til Aarhus 🙂

Vintermad til aftensmad

Denne iskolde fredag aften, glæder jeg mig til at nyde sammen med familien.

Aftensmaden står på en sammenkogt ret, som lige nu dufter helt fantastisk, det er da virkelig rigtig vintermad. Som varmer hele kroppen.

Drømmer også om et varmt bad med en lækker bodyscrub, så huden bliver varm og blød. Det er da en perfekt start på en spændende weekend.

Du ønskes en fantastisk weekend, pas på dig selv, specielt hvis du skal ud at køre.

Kærligst, Rikke

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.