web analytics

stor og perfekt julegave før tid

I går fik jeg en stor, perfekt og helt fantastisk julegave. Fik nemlig et job 🙂

For at være helt ærlig, havde jeg svært ved at tænke hele dagen, først handlede det om en krop der var total nervøs for samtalen klokken. 10. Da den var overstået, kunne jeg ikke engang svare Michael på, om samtalen var gået godt! Kunne dårligt huske hvad vi havde talt om.

Nervøsiteten fortsatte og blev først afløst af jubel og glædes smil, der fyldte hele hovedet, da jeg modtog opkaldet med et tilbud om jobbet.

Jeg skal starte den 4. januar i Ribe, altså får jeg kun 10 minutters transporttid, og oven i købet er stillingen på 20 timer. Med en rigtig god sammensætning af opgaver. Jeg glæder mig helt vildt, til at møde mine kollager, komme i gang med opgaverne og bare være en del af arbejdsmarkedet igen.

8 uger var det jeg nåede at være på dagpenge (11 uger i systemet, deraf 3 ugers karantæne)  8 uger som virkelig var en udfordring på rigtig mange måder. Men jeg lovede mig selv, at holde fast i mine værdier og sige rent ud hvad jeg tænkte og følte – og ikke mindst, hvad jeg selv arbejdede frem i mod. Det blev heldigvis respekteret og værdsat, af de personer jeg stødte på i systemet. Det er jeg godt nok taknemmelig for.

Må indrømme, at jeg i virkeligheden føler mig heldig. Selvom jeg ikke undgik at være uden arbejde og selvom jeg var nødt til at melde mig ledig. Så er det godt nok heldigt, og ret fantastisk, at jeg nu sider med et job, på de præmisser jeg ønskede mig. Disse tider taget i betragtning.

Hold nu op hvor har jeg dog lært mange ting om mig selv det sidste år. Specielt 2 ting har printet sig fast i min bevidsthed, og er virkelig med til at ændre den måde jeg tænker og handler på. Nemlig det, at det kan lade sig gøre at få opfyldt sine drømme. Også selvom de umiddelbart virker uopnåelige. Det er bare med at tage springet. Den anden ting, er at stå ved sig selv. Uanset hvad, bare stå ved det jeg tænker, føler og tror på. Det har virkelig bragt mig langt i dette år.

Men dét er et blogindlæg helt for sig, som jeg gemmer til en anden dag. Lige nu gælder det først juleferien, som jeg vil nyde med en dejlig ro i sjælen, blandet med spænding og store forventninger til det nye år.

Rigtig glædelig jul derude. Jeg håber, at I hygger jer med de sidste forberedelser.

12 Replies to “stor og perfekt julegave før tid”

  1. Jeg er så glad på dine vegne Rikke, hvor har du haft mange spekulationer omkring fremtiden og økonomi. Du fortjener det så meget og jeg synes dine nye kolleger er super heldige at få dig ?
    Skal du sidde på rådhuset?
    Rigtig glædelig jul til dig og familien ? ? ? ?

    1. Tak Pia, jeg er også virkelig helt enormt lettet. Det gav godt nok lige julefreden et kæmpe nyk opad 😉 Ja, jeg skal sidde på rådhuset. Samtalen foregik øverst i skønne lyse lokaler, så er virkelig spændt på at se det kontor hvor jeg skal side 🙂 Faktisk er jeg bare spændt på det hele 🙂 Håber du og din familie har haft en rigtig dejlig jul og I har nydt juledagene.
      Kærlig hilsen Rikke

    1. Tak søde Birgitte. Du har helt ret det hele ser ud til at flaske sig, det er simpelthen fantastisk 🙂
      Kærlig hilsen Rikke

    1. Tak skal du have 🙂 Du har helt ret, selvom jeg for uger siden, havde meldt ferie fra den 19. december, så er der altså forskel på, at have ferie uden et job, og ferie med tanken om, at jeg ikke skal tjekke jobopslag 🙂 Det her er den bedste juleferie jeg kunne ønske 🙂 Håber også du har haft en dejlig jul 🙂
      kærlig hilsen Rikke

    1. Lykønskninger er da altid dejlige at få Lisbet, tak skal du have 🙂 Dejligt at se dig i blogland igen, savner indlæg fra din hånd 🙂
      Kærlig hilsen
      Rikke

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.