Tænk hvis du vandt i Lotto

Tænk hvis du vandt i Lotto 🙂

Fantaserer vi ikke alle om at vinde i Lotto!  måske mest på regnfulde og blæsende dage.

Jeg har netop læst en bog, om en helt ganske almindelig jævn fransk kvinde i 40’erne der vinder 18 millioner euro. Det får hende nu ikke til at danse af glæde, tværtimod bliver hun bekymret. For hvordan kommer alle pengene til at ændre hendes liv.

I bogen følger man hendes tanker om gevinsten og om hendes helt igennem almindelige liv, manden Jo, de 2 børn og hendes lille sybutik og blog.

Da jeg tilfældigvis gik forbi bogen på biblioteket, tænkte jeg, at den kunne være hyggelig. Mine forestillinger om små grin og et almindeligt liv der lige pludselig kunne leves i luksus, var helt forkerte. Men det gjorde intet, da jeg havde omstillet mine forventninger til virkeligheden,  blev jeg ret grebet af bogen (og det er ret godt, hvis man husker min kæmpe store læseblokade, som jeg får hjælp til og skriver om her) for handlingen var forbavsende dyb og skrevet i et sprog, som var dagligdags og alligevel ramte plet.

Bogen udvikler sig helt anderledes end jeg havde forventet, men det var en hyggelig bog, som jeg læste på 2 dage.

Giver bogen 3 kaffekopper ud af 5.

Fordi jeg på en måde blev grebet af bogen og ikke mindst den sprog og de tanker som er oppe og vende. Så mangler du en lille let læst hurtig bog til togturen, så giv den en chance 😉 og lad mig gerne høre hvad du mener.

Ønskelisten af Grégoire Delacourt

Nu glæder jeg mig over, at læseblokaden er kurreret og til at få læst alle de dejlige bøger jeg har stående på min læseliste 🙂

 

 

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.