web analytics

Taknemmelighed #4

 

 

taknemmelighed-pixabay

 

Det er længe siden jeg sidst har haft et taknemmeligheds indlæg, så det kommer her.  Det må være på sin plads med taknemmelighed her i december.

Ikke alene på grund af december. Føler mig virkelig bare taknemmelig og nærmest lykkelig for mit liv på godt og ondt.

Det er altså slet ikke så tosset.

Selv om jeg skrev dette indlæg i søndags, og lyder lidt træt og opgivende. Så er jeg virkelig opmærksom på alle de elementer, som rent faktisk virker.

For mig øger det livsglæden, og vel egentlig også livskvaliteten, at jeg forholder mig til hvad og hvorfor jeg er taknemmelig.

Har du nogen sinde tænkt over hvad du er taknemmelig for?

Denne omgang hverdags taknemmelighed ser sådan ud

  • taknemmelig for børnene gerne vil sidde sammen med og tegne. Jeg farvelægger i voksenmalebogen, de tegner frihånd, laver opgavebøger, eller vi printer fine billeder de farvelægger. Det er simpelthen så hyggelig en eftermiddags ting. Som alle kan deltage i på deres eget alders niveau.
  • Jeg er dybt taknemmelig for de skønne mennesker der er i mit liv. Som på hver sin måde beriger med deres måde at være på.
  • Stor taknemmelighed for at være gift med mit livs kærlighed – og for at kærligheden kun vokser sig stærkere og stærkere med tiden.
  • Taknemmelig for at være startet op med min drøm.

jeg slutter med en alle mødre sikkert kan nikke genkendende til

  • uendelig taknemmelighed over de få toiletbesøg jeg har alene – uden der bliver kaldt på mig, eller der sidder et barn på kanten af badekaret og snik snakker 😉

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.