Tiden med stress-sved

Tilbage i 2012 og 2013 fortalte min krop mig virkelig på mange måder, at jeg overbelastede den – og dermed mig selv! Stress-sved var blot én af de mange fysiske ting der kom.

Jeg havde glemt alt om stress-sveden, indtil jeg stod og strøg i går, og kom til at tænke på den.

Det kom sig af, at lugten fra stress-sveden hang i mit tøj, selv efter vask, pletrens og alle mulige andre krumspring for at få lugten og sved skjolderne væk. Når jeg strøg tøjet, kom der en helt speciel lugt. Den lugt er heldigvis erstattet af duften af rent tøj igen.

Stress-sveden var en tydelig fysisk forandring

Da jeg aldrig før eller siden, har lidt af sved, som gav skjolder og grim lugt, var det virkelig en fysisk forandring som jeg bemærkede meget tydeligt. Jeg prøvede på alle mulige måder, med forskellige deodoranter at dæmpe sved lugten.

Det lykkedes mig aldrig helt, og ud over min vægtstigning var lige netop stress-sveden den fysiske forandring som plagede mig allermest.

Daglige gener

I starten var det ikke daglige gener, men inden min sygemelding var det på daglig basis. 

Det startede som regel med øget hjertebanken, uro i kroppen og til sidst decideret sved anfald. Sveden var ikke ensbetydende med jeg havde det varmt, for jeg kunne sagtens fryse, sådan helt ind i knoglerne.

Samtidig med at plamagerne under armende bare voksede.

Min krop fortalte mig tydeligvis, at jeg skulle stoppe op. Desværre kan jeg ikke mindes en eneste gang hvor jeg tænkte, at nu tager jeg et hvil. 

Tværtimod forventede jeg mere og mere af mig selv, nærmest på grænsen til det overperfektionistiske.

Sådan et handle mønster giver ballede, og det gjorde det jo (heldigvis) også for mig.

Stress-svedens behandling

Selvom jeg prøvede al verdens produkter til at mindske stress-sveden, så var der ikke noget som hjalp.

Før jeg blev sygemeldt – og jeg langsomt men sikkert, begyndte at lytte til min krops signaler.

Kærligst Rikke

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.