web analytics
Personlig udvikling

Time of my life

Går egentlig og er sådan lidt ved siden af mig selv af lykke. En slags simpel lykke over hverdagen, som fylder min krop og mit sind med en ro, jeg måske aldrig har haft på denne måde før.

Kan ikke som sådan pege på hvad det præcist er, der giver denne lykkefølelse, men den har fyldt mig i mange måneder. Tænkte i starten, at det var en slags reaktion på, at en særdeles træls og usikker graviditet endte med så dejligt et resultat. Drengenes måde at tage imod tøsepigen, har også bragt en god portion lykke i mig, for deres umiddelbare og rene stolthed og kærlighed til deres søster, har ramt mig rent i hjertet. Måske er det også den udvikling der over tiden har været i Michaels og mit ægteskab, som er med til at give den her følelse af lykke.

Måske er jeg blevet bedre til at mærke, hvem og hvad der gør mig glad, og dermed også få taget nogle gode til- og fravalg. Det med at sige nej, har jeg egentlig altid set som en begrænsning, sådan har jeg det ikke længere. Nu er et nej blevet et aktivt tilvalg, som giver plads til nye muligheder og veje. Den vinkel gør rigtig godt.

Måske, er det en god kombination af alle de ovenstående ting og en masse andre små elementer, der gør sit til at det sidste lange stykke tid, har føltes som “the time of my life”

Ud over det er helt fantastisk dejlig følelse af have i kroppen, så tilfører den også mod, til at kræve noget mere af hverdagen. Synes jeg stiller mere og mere skarpt på, at gøre mit til, at hver dag skal være en god dag, med sit helt eget lille særpræg af noget specielt. Det betyder så meget, at sætte et lille særpræg på hver dag, så dagene ikke flyder sammen og bliver ren trummerum, men i stedet bliver til time of my life.

Hvad gør du af små ting for at dine dage bliver helt specielle?

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.