toiletmøde

Når man har været gift i 8. år og man har fået 3 børn sammen. Er det sådan, at det rent faktisk godt kan være lidt vanskeligt, at finde et tidspunkt, hvor det er muligt at få lidt voksen- alene-tale-tid sammen.

Det løste min mand og jeg i dag, på fornemeste vis. Min mand sad på toilettet og ordnede hvad han nu skulle ordne, jeg sad på kanten af badekarret. Vinduet var naturligvis åbent, og på visse tidspunkter var mine øjne lukkede 😀

Ja, det var alternativt, og helt sikkert ikke optimalt, men vi fik talt om det vi skulle. Dermed kunne vi begge komme videre i dagens program. Som forældre lærer man virkelig, at være effektiv og udnytte tiden ned i mindste sekund.

Hvis jeg nogensinde skal ansætte en M/K i en stilling, så vil mit valg falde på den i ansøger feltet der har flest børn – helst mere end 3. Pyt med barnets 1. og 2. sygedag, tandlægebesøg og hvad der ellers dukker op. For når forældre (endelig) er på arbejde, så præsteres der 😉

Selv om vi er voldsomt effektive, og hurtigt kan få truffet nogle beslutninger, så længes jeg efterhånden virkelig meget efter lidt alene tid med min elskede. Men jeg ved, at det er værd at vente på, så jeg venter tålmodigt.