Tour de France – Hviledag

Min kære mand har givet mig en hviledag, på bedste Tour de France vis. Han ved godt, at jeg har brug for alenetid, så i dag, har jeg hviledag og Rikketid.

Jeg sov til jeg vågnede af mig selv, der var helt stille, hvis man ser bort fra fuglekvidren, som trængte ind gennem det åbne soveværelsesvindue.

Det er en dejlig måde at vågne på.

Jeg følte mig ret sikker på, at der var varm kaffe på kanden, så hentede en kop, og listede i seng igen. Med min bog, sådan nød jeg dagens første kop kaffe.

Ren nydelse.

Egentlig kunne jeg godt suse rundt, gøre rent og vaske tøj. Samt nusse i haven, med de sidste detaljer inden der skal tages nye billeder i forbindelse med vores hussalg.

Men det gør jeg ikke.

Jeg drysser, egentlig sidder jeg og nyder roen.

Selvom jeg elsker mine børn over alt på jorden, og jeg gør et hæderligt forsøg på at gøre dem selvhjulpne. Så bliver der alligevel kaldt MOAR mange gange på en dag.

Det er selvfølgelig lige som det skal være.

Netop derfor, er det så dejligt, at være helt selv i huset, for det er jeg i virkeligheden ganske sjældent.

Nogle få timer med ro

Du er helt sikkert med på, at jeg ingen planer har for, hvordan jeg skal nyde roen. Det er ganske lyst betonet.

Dog har jeg en lille beskeden plan, om en meditation på græsplænen, det ville være helt perfekt.

Jeg har ingen idé om, hvor længe min mand tænker at jeg skal have hviledag. Det betyder heller ikke det store, for nogle få timer med ro, gør virkelig en stor forskel.

Nu vil jeg nyde roen – dejlig lørdag til dig.

Tak fordi du læser med. Jeg håber du bliver inspireret til at forfølge din vej i livet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.