web analytics

Udviklingsrejse eller uddannelsesrejse?

Om 1 uge begynder jeg på uddannelsen som kropsterapeut, jeg kan næsten ikke vente. For jeg er helt sikker på, det bliver en virkelig skøn personlig udviklingsrejse, samtidig med det bliver en lærerig uddannelse.

I virkeligheden, er jeg mest spændt på den udviklingsrejse jeg står overfor. Fordi jeg har en kraftig fornemmelse af, at det år uddannelsen står på, vil gøre rigtigt meget ved mig.

Som menneske.

At nogle af alle de processer stressen har sat gang i, i mit indre, bliver hjulpet på vej i løbet af denne udviklingsrejse.

Jeg glæder mig helt vildt til at fordybe mig i viden, jeg er så passioneret omkring.

Egentlig er jeg ikke sikker på, at jeg nogensinde rigtigt oplevede den passion for noget fag, mens jeg gik i skole og efterfølgende uddannede mig.

Hvis jeg gjorde, husker jeg den ikke.

Uddannelsesrejsen

Det er selvfølgelig også det store aspekt på selve uddannelsesrejsen, at jeg kommer til at kunne tilbyde mine kunder nogle helt andre muligheder end jeg kan i dag.

Fordi jeg får udbygget mig viden, rigtig meget.

Da jeg tog BodyBliss uddannelsen, tænkte jeg ikke, at behandler vejen, var noget, som skulle fylde så meget i mit virke som selvstændig.

Men de mange behandlinger og hvad de er i stand til at gøre for den enkelte, har i den grad åbnet for en interesse, som vokser inde i mig. I virkeligheden er det en interesse som ligger dybt i mig.

Den er bare blevet vækket.

Vigtigst af alt, har jeg også fundet ud af, jeg faktisk er god til det. Selvfølgelig fremmer det lysten til at lære mere.

Jeg ved ikke hvor den uddannelsesrejse ender, eller hvor interessen bringer mig hen på sigt. Men jeg er ret sikker på, at kropsterapeut uddannelsen ikke bliver den sidste.

I første omgang glæder jeg mig virkelig til, at fordybe mig i al det jeg nu skal lære og lade det gro inde i mig.

Jeg glæder mig til at lære nye mennesker at kende, og høre det perspektiv de kan bidrage med, ud fra de mennesker som de hver især er

Udviklingsrejse eller uddannelsesrejse?

Om det bliver mest det ene eller det andet, kan jeg ikke regne ud. Det behøver jeg heller ikke. Jeg ved nemlig, at det bliver en fantastisk rejse for mig som menneske.

En rejse jeg ikke kan vente med at begynde på.

kærligt, Rikke


3 Replies to “Udviklingsrejse eller uddannelsesrejse?”

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.