web analytics

I ugens løb #7

Tilbageblik på en uge hvor solen virkelig kom frem 🙂

I denne uge …..

Har jeg været ret god til at holde mit mål med mindst 10.000 daglige skridt, det er jeg mere end tilfreds med. For det føles dejligt både rent fysisk, men også  i forhold til sejren i at holde et mål.

Har jeg været påvirket af omstillingen fra vintertid til sommertid, for at sige det på godt dansk, har mit indre ur været snot forvirret.

Har jeg igen udført prøve behandlinger i forhold til den uddannelse jeg er ved at tage. Det giver mig det vildeste kick, at prøvekaninerne er vilde med behandlingerne og jeg er vild med at give det. Jeg henter så meget energi i det, at det er helt vildt.

Har jeg nydt duften af persille, oven på hjemmelavet æggesalat, som i øvrigt var virkelig lækker.

Har jeg sovet på sofaen 2 aftener, og det hader jeg virkelig. For det er så strengt at skulle vågne for at tisse, børste tænder og tage tøj af 😀

Har jeg stadig ikke fundet min vielsesring, og det er jeg bare så ked af, den mangler virkelig på min finger.

Håber din uge har været god og fyldt med solskintimer ♥

Kærligst Rikke

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.