Ugens tanker #4 tøffe

Tøffe weekend er simpelthen intet mindre end geniale.

Jeg, og resten af husstanden, har for at sige det rent ud, ikke lavet andet end lige det vi gad.

Det var ikke meget.

Vi har til gengæld været eminente til at tøffe og daske rundt i nattøj eller virkelig blødt tøj.

Nogen af os har endda sovet en lille lur i løbet af dagen.

Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt komme i tanke om noget jeg havde mere brug for end regulær tøffe tid.

Du kender fornemmelsen og behovet – måske kalder du det bare noget andet end at tøffe…

Jeg elsker når jeg selv bestemmer over min tid, og er i virkeligheden ikke specielt god til, når andre bestemmer over hvad jeg skal lave.

Det råder en tøffe weekend så meget bod på, for der er nemlig ingen eller intet, der bestemmer. Andet end LYST – og hvor tit er det muligt fra morgen til aften.

Nej ikke ofte vel, derfor må man udnytte chancen når den melder sig.

Familiebesøg og luftning af den nye bil

Faktisk skulle vi ikke have været hjemme. Vi skulle have været på Sjælland på familiebesøg. Det blev desværre aflyst i sidste weekend.

Selv om vi alle havde glædet os, til familiebesøget, så faldt aflysningen faktisk på et tørt sted.

Min mand havde glædet sig voldsomt meget til at lufte den nye bil på en længere tur. I den forbindelse havde jeg mest glædet mig til, at sidde lige ved siden af min mand i de 3 timers tid køreturen tager.

Sådan er der så mange forskellige perspektiver af den helt samme samme sag.

Det der tøffe tid

Tilbage til den tøffe tid som er så vigtig, og som jeg blankt indrømmer har været lidt på stand by i 2019.

Til gengæld har jeg (vi) været eminent god til at udnytte muligheden for at tøffe, når den kom.

Tøffe tid handler i bund og grund om nærvær. Lige præcis der, har jeg virkelig dårlig mor samvittighed, for det er godt nok et travlt år.

Faktisk har jeg mere end 1 gang drømt mig tilbage til en helt anden tid. Læs eventuelt linket her

Hold op der er sket meget siden dét indlæg blev skrevet.

Det vil jeg lade være de sidste ord for nu.

Rigtig god uge.

Tak fordi du læser med. Jeg håber du bliver inspireret til at forfølge din vej i livet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.