Ugens tanker #2 – mit barn er 20 år

mit barn er blevet 20 år

I ugens løb er mit ældste barn, blevet 20 år.

Det er helt vildt at tænke på, at jeg er mor til et barn, som er 20 år. Helt ærligt så føles det som i forgårs, at han tumlede rundt i min mave.

Og endnu kortere tid siden, jeg lå med ham i mine arme, udmattet af fødslen, forundret over, at min krop havde groet sådan et lille perfekt menneske.

Men mest af alt overvældet af kærlighed til ham.

At være mor

Jeg var blot 21 et halvt år, og nu var jeg nogens mor.

Det ville måske have skræmt nogen. For mig var det mere meningsfyldt end noget andet, jeg nogensinde havde gjort eller oplevet.

Sådan har jeg det stadig over at være mor. 3 børn og 20 år senere.

Overgangsalder

Måske er det også derfor, at min krops tegn på overgangsalder rammer lige ind i noget, som er svært.

Dét, at min krop er ved at lukke og slukke for dén del der kan skabe sådan et lille perfekt menneske. Fylder mig med sorg.

I bund og grund er det fuldstændig ligegyldigt, for min mand og jeg er helt enige om, at vi ikke skal have flere børn. Det faktum hjælper mig faktisk ikke. For det er ikke 2 sider af samme sag.

Dét at min mulighed for at få børn, er på kraftig nedtælling, er en helt anden sag, som åbner op for noget inde i mig.

Jeg bliver blandt andet tvunget til at finde en anden mening, end det som det giver mig, at stå der med en nyfødt i armene.

Selvfølgelig er jeg stadig mor til de 4 dejlige børn jeg har. Men med deres alder, ændrer min mor rolle sig, og det klasker altså sammen med min krops forandring.

Inde i mig er det sårbart og sorgfyldt.

Jeg ved godt, der altid er 2 sider af en følelse. Lige nu handler det bare rigtig meget om, at jeg lærer at stå i dét, som sådan en overgangsalder fører med sig.

Både fysisk og psykisk.

Omme på den anden side af sårbarheden og det sorgen fremkalder i mig, er jeg helt sikker på, der er en helt anden styrke og kvindelighed. Som også bliver helt fantastisk at udforske.

Måske er det bare mig, men der er godt nok mange usagte ting om hvad der sker med kvindens krop i forbindelse med skiftet til overgangsalderen.

Hvorfor hede hule helvede bliver der kun snakket om hedeture?

Overgangsalderen – the true version

Hvorfor siger ingen noget om tørre slimhinder? Vel at mærke slimhinder som er så ømme man næsten ikke kan have trusser på.

Hvorfor nævner ingen, at den cyklus som har kørt upåklageligt hele ens menustruerende liv, pludselig ændrer sig. Fra at være præcis som et schweizisk ur, til at blive ustabilt og næsten hysterisk voldsomt – eller det stik modsatte.

Så voldsomt, at man skal til at pakke en pusletaske til sig selv. Med skiftetøj fra yderst til inderst. Så man i tilfælde af gennemblødning kan skifte, og at 2 sæt tøj til en 7 timers dag er nødvendigt.

For ikke at snakke om de følelsesudbrud som opstår, som et kæmpe stormvejr inde i dig, på et splitsekund, og fremkommer selv på den klareste sommerdage.

Jeg husker, hvordan jeg som teenager kunne rødme i kinderne. Men hvorfor har ingen sagt, at i 40’erne er det HELE KROPPEN som rødmer med en temperaturstigning, som afslutning på hele den fine seance.

Og hvad pokker er det som sker med tissetrangen? Jeg har ikke tal på de gange hvor jeg har skullet tisse og har måttet holde mig kraftigt, for i det hele taget, at nå frem til nærmeste toilet.

For at sætte mig og kanstatere at det bare lige var 2 dryp.

Der sker også noget med nætterne, de bliver en mulighed for at dykke ind i mørket. Jeg elsker min søvn, men hvor har jeg dog mange gange det forgangne års tid, bare ligget der i mørket og nydt lyden af min sovende familie.

Fordi jeg alligevel ikke kunne sove. Eller vågnede ud på de små timer.

Grunden kender jeg ikke, der er ikke smerter, ingen tankemylder, eller fysiske grunde som kan forklare den ændrede søvn rytme. Jeg sover bare anderledes.

Krise omkring de 40

Da jeg blev 40 år var det svært. Men som tiden er gået, har jeg også set visse muligheder med 40’erne. Blandt andet muligheden for meget mere sex end det, som livet med små børn fører med sig.

Men jeg vil bare sige, at jeg har erfaret at med de følsomme slimhinder følger også manglende sexlyst.

Nedtur!

Nu når familielivet rent faktisk giver bedre mulighed for et sundt sexliv.

Egentlig er der også noget med, at jo større ens børn bliver, jo mere lander du i din seksualitet efter fødsler, amning og den forandring det fører med sig.

Heldigvis er manglende sexlyst ikke lig med manglende kærlighed. Jeg er ved at strømme over af kærlighed til min mand.

En helt anden slags kærlighed end den jeg ellers har kendt, selvom jeg bestemt ikke synes jeg er gået på kompromis med den i de 13 år vi har været gift.

Heldigvis har jeg også erfaret, at sexlysten ikke er helt væk. Så jeg er ved godt mod.

20 år indvendigt

Da en dejlig bekendt ønskede tillykke med min store søn, kom der er en lille alders snak ud af det.

Hun spurgte hvor gammel jeg føler mig, og vi skreg af grin, da mit svar var “på alder med min søn”

Jeg er ikke sikker på, jeg synes det var nogen specielt stor fest at være 20, til gengæld kan jeg ret godt lide 40.

Også selv om det åbenbart er et årti som indeholder tørre slimhinder, pusletaske med skiftetøj og en krop som rødmer.

Tak fordi du læser med. Jeg håber du bliver inspireret til at forfølge din vej i livet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.