Unge Astrid en stærk film

I vinterferien brugte jeg en aften på, at krybe ned i biografens bløde sæde og nyde filmen om den Unge Astrid Lindgren, i selskab med en veninde. Det var bestemt en god investering.

Jeg havde set forfilm til Unge Astrid, så mine forventinger var høje. Det er ikke nødvendigvis et godt udgangspunkt. I dette tilfælde blev mine forventinger dog indfriet, og mere end det.

En film som rammer alle følelser

Astrid Lindgrens unge liv er for mig ukendt.

Dét, at jeg ikke anede hvilke kvaler hun har været igennem. Gjorde at jeg blev helt og aldeles opslugt af den stærke unge kvinde, som buldrede frem på lærredet.

Jeg tog mig selv i at græde med hende og for hende, flere gange.

Jeg fik ondt i maven, da hun besluttede at støtte sin elskede ved at tage til Danmark og føde deres elskovs barn. I hemmelighed.

Hendes sorg var næsten ubærlig for mig, da hun kort efter fødslen må forlade sit barn i Danmark og tage til Sverige for at fejre jul. Med mælkefyldte og ømme bryster, som en konstant påmindelse om, hvad hun har efterladt.

Og jeg heppede på hende, da hun omsider havde fået nok af barnets fader og endelig indså hvor selvmedlidende han var.

Da hun forlod forældrende, fordi de ikke bakkede hende op i, at hun skulle hente barnet hjem fra Danmark. Mærkede jeg en stolthed på hendes vegne, over den styrke hun udviser, ved at trodse normer og forventninger.

Næste kapitel i Astrids liv

Da hun møder kærligheden ånder jeg lettet op.

Ikke fordi jeg er ramt af datidens tro på, at en kvinde ikke kan stå selv. Men fordi hun indeholder så meget kærlighed og livslyst. At det ville være næsten ubærligt, hvis ikke hun skulle mærke det på egen krop. At blive elsket på dén måde, som hun elsker på.

Selv om jeg ikke kender noget til hendes ægteskab. Så starter den kærligheds historie så smukt og ømt, at jeg har et romantisk håb om, at hun fik en mand, som virkelig omfavnede hendes styrker og så hendes enorme lys.

Nysgerrig efter mere

Astrid Lindgrens fortællinger har altid fascineret mig, og jeg forstod ikke helt hvorfor, før jeg så filmen.

Nu hvor jeg kender baggrunden til smerten og livsglæden i hendes historier, vil jeg dyrke hendes bøger endnu mere. Det håber jeg, at mine børn vil nyde.

Måske er det ikke virkeligheden, som filmen har skildret, men jeg fik et klart billede af, Astrid kan lære os alle noget om, at være meget mere i kontakt med vores indre barn.

For når hun skrev, tror jeg hun i høj grad lod det indre barns fantasi skabe historien. Selv om det var den dygtige forfatter som fik alle ord ned på papiret.

Men jeg vil også selv undersøge, om der er skrevet bøger om den ældre Astrid, så jeg kan opleve hende på helt nært hold igen.

Har du mon set filmen?

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.