web analytics

Velkommen Juni, mine intentioner for måneden

Juni er allerede godt i gang, så det er på tide at få reflekteret lidt over denne dejlige sommermåned.

Ved ikke hvordan du har det med juni, men jeg knus elsker den. Måske fordi jeg har fødselsdag! I virkeligheden handler det mere om sommeren, de lange aftener og den kæmpe energi indsprøjtning det er for mig.

Juni er glæde, lys og farveflor, og det har jeg tænkt mig at nyde.

Mine intentioner for juni

Hele året er gået hurtigt, og det bliver ikke ret meget anderledes i juni. Det der bliver helt anderledes, er at jeg skal afvikle mit kontorjob, fordi jeg har fået et nyt. Det betyder jeg skal have afviklet lidt afspadsering og have afleveret mine opgaver.

Lige så stille giver beslutningen om at skifte job mere overskud og energi, hvilket jeg nyder. Flere har allerede sagt, de kan mærke jeg er mere glad. Det er stof til eftertanke.

Fokus punkter for juni

  • Tid med de mennesker, jeg ikke har haft tid til at se, de sidste mange måneder på grund af uddannelse
  • Gå ture ved vandet
  • Lege tid med børnene, med grin og sjov

De gode aftaler

Juni måned vil jeg som altid have fokus på de gode aftaler. Faktisk er jeg så heldig, at jeg har en frokost aftale med 2 skønne kvinder.

Den ene er endda på min fødselsdag.

Vi skal også på udflugt med børnehaven, både min mand og jeg tager med. Det er nemlig en helt fantastisk god dag, hvor vi nyder samværet med Ida, og selvfølgelig samværet med de andre forældre og børn.

Jeg håber, at du får en god måned og at din kalender har gode aftaler ☀️ Så du hver dag fyldes med glæde

Tak fordi du læser med. Jeg håber du bliver inspireret til at forfølge din vej i livet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.