Velkommen september, mine intentioner for måneden

Hold nu op som tiden flyver. Det er allerede september og den 1. efterårsmåned.

Personligt glæder jeg mig faktisk lidt til at pakke mig sammen og nyde skumringen. For med efteråret kommer også et stigende behov for, at søge lidt ind i mig selv og lave knap så mange udad vendte aktiviteter.

Et travlt 2019 har egentlig øget det behov i mig.

Kigger jeg på september kalenderen indeholder den allerede mange dejlige aftaler. Jeg elsker jo at fylde kalenderen med de gode aftaler, fordi det gør mig glad og giver energi.

September er nu en måned jeg er glad for. Dels fordi jeg synes den er noget så henrivende smuk i farverne. Men også fordi det er en kærlighedsmåned for Michael og jeg. I år kan vi således fejre 13 års bryllupsdag sidst i september. Det er da vildt dejligt <3

Mine intentioner for september

Der faktisk ikke mange intentioner andet end 1 stor.

Vær i nuet.

Lige præcis dét øver jeg mig voldsomt på, mit hoved vil gerne tage mig frem i tiden. Det kan også være ganske fint. Nogen gange, er det bare så fantastisk ikke at have tanker for andet end lige nu.

De gode aftaler i september

Jeg må se mig slået i forhold til august aftaler, jeg var vist lige rigelig tidsoptimistisk da jeg lavede august aftalerne. For der er nogle vi ganske enkelt ikke har nået.

Her tænker jeg på vores Mandø tur. Det må vi gøre til næste år, for jeg er faktisk ikke sikker på, vi når det i år. Fedt, at have sådan en god aftale til gode 🙂

Til gengæld står der en ny bagedag i kalenderen, det er jo altid virkelig rart med en badedag. Denne gang er det vores mænd som har bestemt hvad vi skal bage. Det glæder vi os naturligvis til.

Netværksgruppen skal mødes, og det er altid total godt. Der er et par kaffemøder på programmet både en i telefon og en hvor vi rent faktisk skal mødes. Nogen gange er telefonsnakke bare et virkeligt godt alternativ til at mødes.

Jeg er med i Biografklub Danmark og sandelig om ikke Septembers film er Downtown Abbey. Fantastisk.

Det bliver igen en travl, men god måned. Jeg ønsker dig en helt fantastisk september måned og ønsker for dig, at din måned bliver fuld af gode aftaler.

Tak fordi du læser med. Jeg håber du bliver inspireret til at forfølge din vej i livet.

2 Replies to “Velkommen september, mine intentioner for måneden”

    1. Enig, og sikkert et mål der kræver livslangt fokus, for de fleste.
      Tak og rigtig god efterårsstart til dig.
      Kærlig hilsen
      Rikke

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.