Jeg har fulgt programmet “Mod fjerne kyster” nærmest klæbet til skærmen. Der er ét eller andet ved Mikkel Beha Erichsen og hans familie der bare er tiltrækkende. Den måde de oplever verden på og suger til sig med viden, inspirerer mig virkelig.
Ikke nok med det, de behandler også hinanden og de mennesker de møder, på deres rejse igennem verden, på en ordentlig, respektfuld og ikke mindst nysgerrig og positiv måde.
Det stopper ikke her, for også stederne de kommer frem møder de med omtanke på, at der kommer mange efter dem, som stederne fortsat skal være smukke for – og selvfølgelig både lokalbefolkningen og de dyr som lever der.
At komme ud på skærmen på dén måde, har jeg den største respekt for, og måske derfor, har min samvittighed været lidt sort.
For det kom frem i et af programmerne, at de billige karklude, som vi nærmest alle bruger, bare på ingen måde er gode for verdenshavene!
Må indrømme, at verdenshavene er noget af det sidste jeg tænker på, når jeg står i mit køkken og skal bruge en karklud.
Problemet for verdenshavene og dyrene deri er, at vi jo alle sammen kender når de bliver tyndere og tyndere og hullerne bliver større og større. Men hvor forsvinder det hen, det som laver hullerne?
Jep – direkte ud i verdenshavene, til stor skade for miljøet og dyrenes velfærd.
Så alle mine karklude og rengøringsklude er skiftet ud med klude af bomuld.
Det håber jeg så gavner – bare lidt 🙂
Det er et så skønt program. Min kæreste er gammel søspejder, og han og jeg så aaaaaaaalle afsnittene en dag vi havde tømmermænd. Og sjovt, jeg har faktisk nævnt pågældende karkludsfact i mit indlæg fra i mandags – jeg var nemlig heller ikke klar over det 😀 Ydrks!
– Anne
http://www.venterpaavin.blogspot.com
Fantastisk program 🙂 fedt du også har blogget om det, måske vi begge får omvendt nogle til at stoppe med at bruge de der hæslige karklude KH Rikke
Hvad er det for nogle karklude, der er problemer med? Også microfiber kludene? Troede mest det var de der engangsvaskeklude, der var problemet? Kh. Birgitte
Det er de klude man køber i sampak med blå, lyserøde og gule. I 80’erne eller var det 90’erne? – blev de allemandseje. Kh Rikke