web analytics
Dragefestiavl på Rømø. Lakolk strand

vinterkoldt og sol

Endelig er det blevet bare lidt vinterkoldt, bilen viste 4 grader i morges klokken 8.30 🙂 solen skinner fra en blå og klar himmel, som kun en vinterhimmel kan se ud. Det er altså perfekt.

Nisser og julestadsen er pakket i kasser, klar til at komme på loftet. De har gjort deres pligt for i år. Er det bare mig der har det lige så skønt med at tage julepynten ned som med at tage den op? Jeg synes hvert år, at vores stue bliver så fantastisk lys og stor 😉

I mens jeg har pakket væk har jeg gået og spekuleret lidt på året 2015 og det nye år, der venter lige rundt om hjørnet.

Lad mig slå fast, 2015 har på mange måder været streng, men hold da op den har altså også været en fest på mange måder.

Det der har været den helt store faktor, har været vores fælles behov for at skabe mere tid, underforstået mere tid sammen med hinanden. Det føltes på mange måder, som om vi var kommet ud af et helt forkert spor. Et spor hvor al tid gik med at arbejde, være praktiske og få tingene til at hænge sammen, fordi vi altid var pressede i tid.

Jeg grubler lidt over tid i dette indlæg. Kan tydeligt huske de mange frustrerede følelser vi bar rundt på. Jeg håber virkelig, at vi med mit nye job har skabt en del af det, vi søger så meget.

Men børnene voksede også, lige foran hovederne på os, uden vi rigtigt bemærkede det.  Hvordan det kom til udtryk, kan du læse om her, her og her.

Det var ikke bare børnene der blev ældre og større. Michael rundede også 40, han tog det meget cool, jeg derimod har tendens til alderskrise. Har tænkt højt om alder her.

2015 blev også året, hvor jeg begyndte at spørge mig selv hvad jeg egentlig godt kan lide at lave, sådan helt for mig selv. Når jeg bare skal samle kræfter og hygge mig. Der gik faktisk lidt tid, før jeg blev helt klar over hvad det var! Skræmmende ikke? Noget af det jeg fandt frem til, kan du se her.

2 Replies to “vinterkoldt og sol”

  1. Jeg gruer for en gang skyld ikke for det nye år. Trods der er en del forventninger til mig især i foråret. Måske jeg endelig har fundet en indre ro? 😉 kh. Birgitte

    1. Hvor fedt du går det nye år i mode uden gru. Ha ha er du allerede SÅ påvirket af “indre-ro-årtiet” 😉
      Kærlig hilsen Rikke

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.