Visualisering, når frygt tager styringen

kattekilling, frygt, usikkerhed, behov for kontrol,

Jeg øver mig i hver dag, at følge mit hjerte og stole på min intuition, og at slippe frygt. Eller rettere min egostyrede modstand på det jeg ikke kender, og det som jeg bilder mig selv ind ikke kan lade sig gøre.

Boligsituationen er en god kilde til frygt og usikkerhed

Selvom jeg virkelig glæder mig til, at vores hus er solgt. Fordi det jo er start skuddet til en helt ny epoke i vores liv. Så er det altså også virkelig noget, der kan være lidt frygtindgydende.

Frygtindgydende på den der urolige måde, der sidder i maven og klemmer.

Desuden oplever jeg mig selv gå i selvsving i tankerne. Så meget, at jeg kan have lyst til at trække hus salget tilbage, og lade mig nøjes.

Heldigvis har jeg lavet en pagt med mig selv om, aldrig at lade mig nøjes, når det er styret af frygt.

Den pagt holder jeg.

Farvel og tak til behovet for kontrol!

I dag har været sådan en dag, hvor jeg virkelig skal fastholde tankerne på det der venter, når alt det usikre er overstået.

Det startede med, at min mand og jeg fandt en bolig, der seriøst lever op til nærmest alle vores krav,  til en fremtidig bolig.

Selv prisen var fantastisk.

Beliggenheden var dog udfordrende, måske mest fordi huset er beliggende i et område, der i den grad er væk fra min komfortzone.

Troede lige jeg havde styr på det utrygge i hussalget, det havde jeg åbenbart ikke.

Derfor må jeg også stille mig selv det simple spørgsmål, hvorfor har jeg brug for, at have styr på det ukendte.

Det handler helt sikkert om kontrol.

Det simple effektive råd mod frygttanker

Jeg bruger visualisering som et effektivt redskab mod frygt og behovet for kontrol. I visualiseringen bringer jeg tankerne hen på det jeg ønsker.

I forbindelse med vores hussalg ved jeg, at vi ønsker plads til mere kreativitet og leg, derfor visualiserer jeg leg og kreativitet.

Jeg ser for mig hvordan vi griner og befinder os godt, imens vi leger og skaber noget kreativt.

Da jeg ikke kender rammerne på vores fremtidige bolig, visualiserer jeg det vi ønsker; rum med en masse lys.

Det løser ikke problemet med, at jeg virkelig gerne vil have fuldstændig kontrol og styr på fremtiden. Men det giver en helt klar følelse af, at det vi ønsker os, venter på os.

Lige rundt om hjørnet.

Og det er okay, i hvert fald er det nok til at tøjle min usikkerhed, det er alt hvad jeg har brug for.

Kærligst, Rikke

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.