web analytics

Yes så blev det efterårsferie

Yes, så blev det endelig fredag i uge 41, og børnenes efterårsferie er skudt i gang. Det er jo helt ærligt ret fantastisk.

Lige nu sidder jeg i et næsten stille hus, det er nemlig kun Malthe og en kammerat der er hjemme, de er spist af med pølsehorn og spiller nu Minecraft.

Helt ærlig så tror jeg også de nyder roen 🙂

Efterårsferien har vi delt i mellem os, så vi er hjemme på skift. Samme måde som vi afholdt vinterferie på, det giver selvfølgelig ikke Michael og jeg så meget tid sammen. Men det er vist også den eneste ulempe, for ellers fungerer det arrangement altså godt.

Vi har ingen planer lavet om noget som helst, jeg tror faktisk, at hele huset trænger til at tøffe lidt og tage det hele lige som det kommer, sådan har vi voksne det i hvert fald. Noget tyder på, at drengene har det på samme måde, for da vi spurgte dem forleden dag, hvad de kunne tænke sig at lave i efterårsferien (modigt spørgsmål ikke) svarede Malthe “Legoland” og Jeppe “at lave kastanjedyr”

De ønsker skal helt sikkert nok blive indfriet – og jeg glæder mig.

Desuden har vi en mulepose stående med bøger der venter på at blive afleveret på biblioteket, selv om jeg er i fuld gang med at læse en anden bog, så skulle det være underligt og første gang, hvis ikke jeg finder flere bøger på biblioteket 🙂 desuden drømmer jeg om en stak pandekager, vi har 2 græskar der venter på at blive en forvandlet til græskarlygter og som i nok kan fornemme, kan jeg hurtigt komme i tanke om virkelig mange ting, jeg glæder mig til.

Men mest af alt bliver det skønt med en masse dejlig tid sammen med mine ynglings mennesker.

Rigtig god uge til jer, uanset om i har ferie eller skal arbejde, og selvfølgelig god weekend.

kastanjer

 

4 Replies to “Yes så blev det efterårsferie”

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.